Jeg har fået et rigtigt hjem i Beijing.Et hjem hvor jeg kan gå rundt fra værelse til værelse, fra køkken til badeværelse. Og ikke bare fra værelse til badeværelse som før. Et fint lille hjem en spytklat fra Østporten til Den Forbudte By. I et superstille og fredfyldt kvarter. Med gårdhave, planter, fugle der synger, og stilhed så stille, at du kun hører - stilheden og skraldemanden om morgenen.
Kvarteret er et gammelt kvarter, noget mere istandsat end andet, men hyggeligt og centralt. Lidt ø-gade agtigt for dem, der kender kvarteret i Århus.
Min gårdhave deles af 6 familier/lejligheder. I betragtning af hvor højlydte kinesere kan være, er der forbavsende stille...
Det er som at have vundet i lotto.
Tænk at finde et sted, hvor du kan mærke pulsen falder, og roen overmander dig, så du trækker vejret dybt. Hvor du føler dig hjemme, selvom du ikke har din familie og dine venner og dine fra Danmark lige ved hånden.
Tak til Ulla som gjorde det muligt. Og til den søde landlord, der er så tålmodig med mit kinesiske, som den seneste måned har bevæget sig i samme kurver som aktiemarkedet - nedad. For jeg har været i Danmark. I 5 uger. Og har ikke talt kinesisk overhovedet.
Jeg har nemlig også fået arbejde herude. Og skulle lige en tur til Danmark. Men dét er en anden historie :-)
