onsdag den 13. juni 2018

At sidde i en måned

Traditionen for kinesiske kvinder, som har født, er nok gammel og lyder som en vandrehistorie, men den praktiseres stadig. 

Begrebet hedder "zuo yuezi", at sidde i en måned. 

"At sidde i en måned" stammer fra en tid, hvor hygiejne var ganske anderledes end i dag, og rent vand var en sjældenhed. Den overordnede ide var, at den nybagte mor skulle hvile sig og komme til kræfter efter fødslen, så hun skulle lave så lidt som muligt, ikke udsætte sig for bakterier, ikke fryse og ikke blive syg, og naturligvis sørge for at spise sundt.


Og derfor skulle hun helst blive i sengen i 30 dage: hun måtte gå på toilettet, men hun måtte ikke tage et bad, ikke gøre rent eller lave andet husarbejde eller lave mad. Og hun måtte naturligvis ikke gå ud.  Opfattelsen var, at kvindens krop var svag efter en fødsel, så det den bedste måde at komme til kræfter igen var at "sidde i en måned". 

Nu skriver jeg i datid om "zuo yuezi" begrebet, for mig lyder det som en ammestuehistorie, en tradition fra en fjern tid. Ikke desto mindre praktiseres det i 2018.  

Flere
kinesiske veninder og kolleger, som har født, har fulgt skikken. Og de har alle - i en eller anden forstand - "siddet i en måned": spist efter en særlig diæt, ikke vasket hår, er ikke gået udenfor, og har tilbragt en længere periode i sengen. Jeg har spurgt dem, om de tror, det er nødvendigt efter en fødsel. Og de siger alle, at de ikke tror på ideen om, at "zuo yuezi", er nødvendigt for at komme sig ovenpå en fødsel, eller for at sikre sit helbred. Og de tror heller ikke på, at det er skadeligt at gå i bad eller vaske hår de første 30 dage efter en fødsel, eller gå udenfor, eller se TV eller få gæster, som ikke er nær familie. Som alt sammen også defineres i "zuo yuezi" begrebet.  

Alligevel følger de traditionen og sidder (eller ligger) i en måned. Nogle tager et bad, når de ikke kan holde lugten eller fornemmelsen ud længere. Og nogle af dem tager badet i smug, så deres mor eller svigermor ikke opdager det. Men de holder overordnet fast i traditionen.

"Men hvorfor?", har jeg spurgt.

"For husfredens skyld, jeg orker ikke have min svigermor på nakken hele tiden".

"For en sikkerheds skyld, for tænk nu hvis der skete barnet noget, eller skete mig noget, og jeg ikke havde fulgt traditionen. Så ville min familie bebrejde mig, at jeg ikke havde holdt mig i sengen de 30 dage."

"Det giver mig chancen for at slappe maksimalt af efter fødslen, jeg behøver ikke lave noget som helst."

De er alle moderne og højtuddannede kvinder, som i selve fødslen sætter deres lid til videnskaben, men når det kommer til barslen bagefter, laver de helt en helgardering. 


At "zuo yuezi" begrebet lever i bedste velgående, i en opdateret model for det 21. århundrede, er de moderne "barselshospitaler" i Kina et godt eksempel på. Det er hotel-lignende hospitaler med alle former for hjælp og service til den nybagte mor, hvad enten det drejer sig om hvile, smerter i kroppen efter fødslen, hjælp til at få amningen i gang, særlig sund kost, hormonelle ubalancer der giver humørsvingninger og meget mere.  

Why China's new mothers look to both science and superstition

Og i den forstand er et barselshospital en god ide. Begrebet sundhedsplejerske, som vi kender det i Danmark i en organiseret form, som du automatisk adgang til, og som kan hjælpe en nybagt mor, både med praktiske spørgsmål og med at håndtere følelsesmæssige ting, findes ikke i Kina. Ej heller organisering af mødre grupper, hvor kvinder kan mødes i et socialt fællesskab og få gavn af hinandens råd og vejledning. 

Trods min skepsis om brugen af "zuo yuezi" i 2018 tænker jeg, at en fødsel er hård kost for krop og sjæl, og at 30 dages ro og forplejning lyder forjættende. Kender du til lignende traditioner i Danmark eller andre lande?