Tå-stroppen på den ene af mine sandaler havde (måske i protest over at være blevet brugt så meget) revet sig løs fra sålen, og sandalen hang nu som en såret løsdel under min fod, kun fastgjort af remmen om mine ankler.
Jeg vraltede hen til et busstoppested, tog en bus hjemad, og vraltede videre som en halt hest hen ad en lille smøge, hvor jeg vidste, der plejer at være en skomager.
Skomageren kommer til smøgen hver dag. Her har han et lille udendørs og semi-mobilt skomagerværksted: en metalkasse, der står der permanent, to parasoller til at skærme for sol og regn, to taburetter og et værktøjsskab på hjul, der har alskens værktøjer og reparationsting, skulle jeg erfare.
For da jeg viste ham min sårede sandal og spurgte om han kunne reparere den, lyste han op, slukkede cigaretten, der sad i hans ene mundvig og lukkede op for Aladins hule: værktøjskassen indeholder sikkert alt, du kan drømme om at få brug for, hvis du skal reparere sko og støvler.
10 minutter senere, bad han mig om 10 kuai (ca. 10 danske kroner) for sit arbejde. Og da var tå-stroppen sat på plads, limet og syet. Fint og sirligt, mens jeg havde siddet på den anden taburet ved siden af ham og fulgt hans håndværk som skomager.
Og mens jeg sad der og ventede på min raske sandal, tænkte jeg på, hvor få skomagere, min hjemby, Kolding, har i dag, i forhold til da jeg var barn. De fleste skomagere er for længst lukkede, og der findes blot - i indre by - 3 skomagere. De øvrige 6 ligger i yderzonen af Kolding, og nogle er professionelle, der ikke servicerer kunder fra gaden.
I Beijing finder du ofte cykelsmede og skomagere i beboelseskvarterer, hvor folk lever; dvs. de handler grønsager, frugt og kød på lokale markeder, og sender deres børn i børnehave og skole der. Områder der frekventeres dagligt af de samme mennesker og hvor der er basis for små forretninger som cykelsmeden. I mit eget kvarter, derimod, er den lokale cykelsmed forsvundet. Måske fordi er ikke var forretning nok. Eller måske fordi hans mobile cykelværksted i en af smøgerne skæmmede den nyrestaurerede hutong. Det står hen i det uvisse.
Beijings gamle bydele er i forandring, så det er ikke godt at vide, hvor længe du kan finde de gamle håndværker fag som f.eks. cykelsmede og skomagere, der stadig er en del af det lokale bybillede. Enten fordi byens indre infrastruktur ændres, eller fordi disse erhverv repræsenterer en generation af mennesker, der kan leve på at tjene ganske lidt på deres, for nogle, enkle erhverv.
Vi må se. Jeg vil bruge skomageren flittigt fremover, og jeg har flere sko, der trænger til en kærlig skomager-hånd.
