Du ved, det er ved at være vinter, når...

... gadesælgerne har et stort sortiment af handsker, huer, hals-tørklæder og store vamsede hjemmesko. Til vinterkollektionen hører også undertøj med lange ben og ditto ærmer - og ikke at glemme: "ben beskyttere" i lammeskind for dem, der trodser kulden og fortsat bruger deres eldrevne, åbne, tohjulede kørertøjer!

... kinakål - eller 白菜 - stables i store stakke på små pladser og fortove for så at blive solgt. Kinakål, som vi kalder det, er vel en af de mest almindelige grønsager i det nordkinesiske køkken, og den kan bruges på utallige måder. Når der ligger bjerge af kinakål i fine bunker til salgs, så er det for mig et tegn på, at vinteren snart er her.

... dørene får dyner på! Et fænomen, jeg aldrig har set i Danmark, nemlig forede/polstrede "dyner", du hænger op udenfor på yderdøre i restauranter og butikker. På den måde holder du varmen inde og sikrer dine kunder mod træk og kulde udefra. Det er lidt en kamp at komme ind og ud af dørene - uden at blive "fanget" i dynerne, men når Beijing kulden for alvor bider sig fast, lærer du at sætte stor pris på "dør dynerne"!

... du kan lugte duften af bagte, søde kartofler på næsten ethvert gadehjørne. De søde kartofler, der bages på noget, der ligner (og måske var) en gammel olietønde, er et sikkert tegn på, at vi går kolde tider i møde.

... byens grønne buske i midterrabatten på Ringvej II pakkes ind i sækkelærred, og de fine bede af sommerblomster i byens offentlige rum skiftes ud med et græstæppe.

Det er ikke vejret....

Det regner.

Det "står ned i stænger", som vi siger i Danmark. Det har regnet massivt siden midnat, og det regner fortsat mandag morgen; ikke slagregn, som Anders Agger siger, men der ville helt klart være dømt "evig ludo", hvis ikke lige det var fordi, det er mandag, og arbejdet kalder.

Det er den tid på året i Beijing, som vi med rette kan kalde "regntid": masser af regn vælter ned i kortere eller længere perioder. Den vedholdende langtidsregn gør, at der danner sig søer af vand i gader, stræder på pladser. Og det er svært at færdes uden at få våde fødder, afløb kan ikke nå at absorbere al den vand.

De meget praktiske Beijing borgere ved, hvad de må gøre, når vejrudsigten melder om massiv regn: badesandaler, paraply med dertil hørende plastikpose til at putte paraplyen i, samt regnslag bliver standard-udstyr i storbyen, når regnen vælter ned. Og på hvert gadehjørne har gadesælgeren ændret sit varesortiment fra is og kolde flasker med vand, kinesiske flag eller bykort til paraplyer og regnslag.

Men ikke alle borgere er lige praktiske anlagt. Eller også klæder de sig - i trods.

På vej til arbejde en mandag morgen, hvor klokken er knapt 07.30, ser jeg en ung pige med en lille rejsekuffert, stå på platformen ved Tiananmen Øst metrostation. Hun er iført et meget passende outfit - for lørdagens vejr: meget høje sommersandaler, virkeligt korte shorts, en lille sommerskjorte, stor solhat med en enorm skygge og gigantiske solbriller. Men det er mandag, det regner, og der er ikke skyggen af en paraply eller regnslag...Måske hun er på vej til mere tørre himmelstrøg eller måske hun insisterer på sol?

Et par minutter senere er vi nået til Jianguomen metrostation, og en moden dame træder ud ud af toget, iført kort (meget kort), sort og festlig kjole med hvide polkadot prikker og store flæser. Håret sat op til fest og ballade, og sølvsandalerne på hendes fødder har en 6 cm. høj hæl. Der er ikke skyggen af en paraply - eller et festligt regnslag, der matcher vejret udenfor.

Men måske er det hendes indstilling og insisteren på, at turen til og i Beijing skal være en fest: at hun er i storbyen og har sit fine tøj på, klar til at indtage Beijing med det, det der hører til - for hende: hendes smukke kjole og matchende sko. På trods af massive regnskyl ;-)



For dem der skulle være i tvivl om, hvad dette er: paraplyer.

Et marts moment - udgivet i en steghed juli

Det var onsdag morgen i marts, jeg vågnede tidligt ved en lyd, der er velkendt, men som jeg ikke hører så ofte i Beijing.

Lyden af en sneskraber af træ, der med menneskekraft taktfast skrabes mod fliserne i min gård. Lyden var en smule "tæt" eller blød... Jeg kiggede ud af vinduet og så et tykt lag sne på alle trægrene, tagsten og på gårdsfliserne.

Og det jeg hørte i gåden, var min nabo, en ældre mand, der var i gang med sneskraberen.

Himlen var azurblå, solen godt på vej op.

..senere ved 8-tiden på Nanzhizi dajie var morgentrafikken så småt i gang, da jeg gik ned mod subway'en ved Tiananmen East. Alleen af træer, hvis kroner giver dejlig skygge om sommeren. var nu hvide.

Et tykt flødskumslag af kridhvid sne lå alle steder og begyndte stille at drysse af, imens solens stråler skinnede på træerne og smeltede sneen.

De fleste mennesker på gaden stoppede deres morgentravle gang, fandt deres smartphones frem og tog billeder af den smukke snemorgen i Beijing.

Om aftenen, da jeg gik på Nanchizi dajie igen, på vej hjem fra arbejde, - var sneen væk.

Blomster ER medicin

I en lille lokal gade ikke så langt fra hvor jeg bor, ligger en lille blomterbutik. Jeg har købt mine blomster hos blomsterhandleren i de sidste 4 år, og jeg bliver nu behandlet som en god fast kunde af hende.

Butikken er ikke andet end "et hul i væggen", ca. 10 kvm. Inde bag butikken bor ejeren, med sin 14-årige datter, sin gamle mor og sin mand, på mindre end 10 kvm. Et simpelt liv, som mange kinesere lever det, i deres butik eller forretning, med et lille rum bagved, hvor der bl.a. står en større seng, der fungerer som sofa, lektiested og soveplads.

Igår eftermiddags gik jeg op i gaden for at købe blomster, men butikken var væk!
Kun ydermurerne stod tilbage, nogle håndværkere var igang, ikke med at rive det sidste ned, men at rydde op. Butikkerne skulle renoveres. Jeg gik over til restauranten overfor og spurgte, hvad der var sket med blomserbutikken.

En gammel mand, der stod på gaden og holdt øje med håndværkerne, hørte mit spørgsmål og tog fat i mig. "Butikken er flyttet, midlertidigt. Du skal bare gå ned af gaden og ind i butikken med medicin."

Jeg kiggede lidt forvirret på ham, og han sagde så: "Jeg følger dig derned!".

Ca. 150 meter længere ned ad gaden lå butikken med medicin så. Og inde bag i butikken stod der masser af blomster i vaser. Ja, min blomterhandler var flyttet ind i butikken med medicin - til hendes egen butik var renoveret og indflytningsklar igen. Hun snakkede og snakkede, var glad for at jeg havde fundet hende, og sagde, "til maj er jeg tilbage i min nye gamle butik igen!".

Blomster ER medicin, for øjet, for sjælen og for humøret :-)

Mænd med høj talje - og dametaske

Moden i Kina. Eller moden i Beijing.
 
Er både meget global (og genkendelig) - og samtidigt helt igennem sin egen. Modebilledet herude er præget af alt i øst og vest.

Lige fra kejserperioden over Mao til Hello Kitty og videre. Lige fra i særklasse dyr luksus (købt i Paris, naturligvis), til meget billig ”look alike”, købt på et lokalt marked.

Lige fra ældre, modne kvinder i bluser med Playboy logo, til modne mænd, med en meget høj talje i en herrebuks med god plads til det hele.

Ikke at glemme skolebørn og teenagere i ”Adidas træningsdragter” - der er deres skoleuniform, og som minder mig om de glade 1970ére. Og japansk tegneserie stil eller spilfigurer i fuld udblæsning, lidt babydoll, kitsch og plastik med et lille touch punk lever også i bedste stil. Meget voksne kvinder med meget store tøjdyr som nøgleringe eller til deres mobiltelefoner, eller som pynt på deres dametaske. Eller nærmest ûber-metro-seksuelle mænd, skarpt dressed up og måske en anelse feminine... Samtidigt med at de oser af maskulinitet. Eller ældre mænd med runde sygekassebriller og mørkeblåt ”Mao outfit” i et smukt klassisk snit, og ikke at forglemme de berømte ”kinasko”, som ja, stadig bruges i den kinesiske hverdag af mange. Og når vi snakker om sko, så er fænomenet sneakers med indbygget kinahæl (eller med hæl i det hele taget) set på gaderne i Beijing længe før modeblade i Danmark viste de første par.

Her er alt - lige fra det grimmeste (synes jeg) til det allermest raffinerede og smukke.
Så smukt, at kun asiatiske kvinder kan bære det.

Og når vi nu taler om at bære:
Når et par går ud, ser du ofte manden gå med sin kærestes dametaske, måske fordi det er en kærlighedsgestus at holde sin kærestes eller kones dametaske. Den feminine taske bliver holdt med maner, altså på kvindelig vis. Af manden. Det skurrer lidt på nethinden: en mand i et pænt gå-i-byen jakkesæt og en dametaske, men det er jo mine fordomme.

Mændene, ja, de bærer tasken med stil, som sagt. Ofte på bedste kvindelige vis.