søndag den 7. juli 2013

Et marts moment - udgivet i en steghed juli

Det var onsdag morgen i marts, jeg vågnede tidligt ved en lyd, der er velkendt, men som jeg ikke hører så ofte i Beijing.

Lyden af en sneskraber af træ, der med menneskekraft taktfast skrabes mod fliserne i min gård. Lyden var en smule "tæt" eller blød... Jeg kiggede ud af vinduet og så et tykt lag sne på alle trægrene, tagsten og på gårdsfliserne.

Og det jeg hørte i gåden, var min nabo, en ældre mand, der var i gang med sneskraberen.

Himlen var azurblå, solen godt på vej op.

..senere ved 8-tiden på Nanzhizi dajie var morgentrafikken så småt i gang, da jeg gik ned mod subway'en ved Tiananmen East. Alleen af træer, hvis kroner giver dejlig skygge om sommeren. var nu hvide.


Et tykt flødskumslag af kridhvid sne lå alle steder og begyndte stille at drysse af, imens solens stråler skinnede på træerne og smeltede sneen.

De fleste mennesker på gaden stoppede deres morgentravle gang, fandt deres smartphones frem og tog billeder af den smukke snemorgen i Beijing.


Om aftenen, da jeg gik på Nanchizi dajie igen, på vej hjem fra arbejde, - var sneen væk.

Ingen kommentarer: