En DSB konduktør kom igennem togvognen for at billettere, og her fik en ældre dame en udfordring: Hun havde ikke printet billetten ud, da hun købte den på sin pc derhjemme. Kun selve rejseplanen og kvitteringen. Hun var stået på i Struer og skulle af ved Høje Tåstrup. Og hjem samme dag. Men havde, ifølge DSB konduktøren, jo altså ngen gyldig billet at fremvise.
Den ældre kvinde var forvirret. Det morgentog, hun skulle have været med fra Struer, var aflyst, så rejsen var i forvejen ikke gået som forventet og som hendes printede rejseplan viste. Og hun kunne da godt se, at det printede papir ikke helt lignede en sidemands printede billet tidligere på turen fra det nordlige Jylland. Men hvad kunne hun gøre? spurgte hun billetdamen.
Jeg er faktisk meget venlig ved at lade dig rejse videre, uden at bede dig købe en ny billet, fik DSB konduktøren sagt, med en venlig - og lidt sammenbidt - stemme, mens hun fortsatte: Altså, jeg burde forlange, at du køber en helt ny billet, her og nu. Den går i alle tilfælde ikke, når du rejser tilbage, hvis det er en retur billet, du har købt.
Men hvad gør jeg??? spurgte den ældre kvinde. DSB konduktøren rådede damen til at prøve at få hjælp i 7Eleven kiosken ved Høje Tåstrup station; måske de kunne hjælpe med at finde hendes billet i systemet og printe den ud. Men der var ingen garanti. Det skullle hun vide. Det var jo 7Eleven, og det afhang af, om det unge personale der forstod DSB systemet...selvom de jo altså solgte DSB billetter... Alternativt kunne den ældre dame gå ind på sin email igen og printe billetten ud, så hvis hun - et eller andet sted - kunne få adgang til en pc og internettet, så kunne hun logge på sin email og printe billetten ud.
DSB konduktøren billetterede videre i toget mod København, og den ældre dame sad og sukkede. Bekymret.
Og således udviklede situationen sig. Den ældre dame kunne ikke huske hvilket email system hun havde derhjemme på sin pc. Email adressen kunne hun godt huske, sådan da. Men den lød noget mærkelig for den unge kvinde, ikke noget med Gmail eller Hotmail, Yahoo eller andet kendt. De moslede videre med den ældre dames smartphone et stykke tid. Uden held. Endnu en kvinde trådte til for at hjælpe, fra sædet foran den ældre kvinde. Og på et tidspunkt var hun omgivet af omsorg og hjælp fra 4 kvinder, der forsøgte at løse problemet. Men forgæves.
Det bedste er nok, at du omgående går i 7Eleven, når du står af i Høje Tåstrup og får hjælp til at finde og printe billetten, sagde den mest insisterende hjælp.
DSB konduktøren kom tilbage gennem togsætte og nye spørgsmål blev stillet fra de hjælpende kvinder: kunne man mon hente billetten i DBSs billetmaskiner på stationerne? Kunne konduktøren mon finde den i sit system? Desværre. Billetter købt og leveret til online til hendes email adresse kunne ikke findes der. Der var tilsyneladende kun en mulighed hos 7Eleven folket eller ved at logge på email systemet igen.
Det er da også stressende sådan at skulle rejse sådan en lang vej helt fra Struer til Høje Tåstrup - og så tilbage igen den samme dag", sagde den omsorgsfulde og insisterende hjælper.
"Ja, men jeg skal på kirkegården i Glostrup," sagde den ældre kvinde. "Min far døde for et år siden og er begravet der. Og da jeg bor i Ringkøbing, kommer jeg jo ikke forbi hver dag, det skal planlægges. Så nu havde jeg aftalt med en venind, at det skulle være i dag." På den måde kunne hun både besøge sin gamle veninde, og sin fars gravsted. De to veninder havde aftalt, de skulle sætte hår på hinanden og spise sammen, men der blev nok ikke tid til det hele, nu hvor tidsplanen var skredet pga. det forsinkede tog og alt det med en billet, der skulle findes og printes. Kirkegården skulle jo nås.
Hjælpsomheden og snakken fortsatte. Den ældre kvinde fortalte, at hun var 68 år gammel, keramiker. Hun boede nu i Ringkøbing og havde en kæreste, som boede i Struer. Hun have ikke altid boet i det nordlige Jylland tæt på Vesterhavet, men hun elskede den lille by, roen, og dens mennesker. Og ikke mindst naturen og havet.
Ideerne til hjælp fortsatte med at folde sig ud. Om hun mon ikke skulle have en DSB app på sin telefon og købe billetterne på den måde? Så havde hun automatisk billetten i den der app...Men efter at have moslet med den ældre dames smartphone, fundet ud af at hente appen, stoppede projektet, for den ældre dame blev afkrævet oplysninger om bank kort og meget andet. Og det var hun ikke helt tryg ved...
Tag det roligt, det ordner sig alt sammen, sagde den søde og insisterende hjælper, kvinden der sad foran den ældre dame, og som nu var nået til at spise sin frokost, som hun gavmildt delte ud af til den ældre kvinde.
Snakken fortsatte. Den gavmilde hjælper havde netop læst "Alle mine morgener" af Troels Kløvedal og delte ud af sine tanker om bogen og den eventyrlystne forfatter og eventyrer.
Det ordner sig, blev hun ved med at sige. Du skal bare gå i 7Eleven når du kommer til Høje Tåstrup. Lov mig nu det.
Den ældre dame var blevet en smule frustreret over det hele og sagde, at hun måske bare skulle prøve at låne sin venindes pc, når de sås senere på dagen. Gå nu først i 7Eleven, inden du gør noget andet. Så er det løst - og du kan slappe af resten af dagen og nyde timerne med din veninde, uden at du skal i gang med at bruge tid på IT og bøvl og besvær, mens du er sammen med hende, sagde den handlekraftige og insisterende kvinde, der havde læst "Alle mine morgener.."
Situationen med den ældre dame og al den hjælpsomhed hun var omgivet af, rørte mig. Venlighed og hjælpsomhed på alle hylder, og i metervis af overskud. Til et menneske, man ikke kendte og sikkert ikke traf igen. Omsorg, nysgerrighed, interesse for et andet menneske.
Den ældre kvinde steg af på Høje Tåstrup station, den omsorgsfulde og insisterende kvinde fortsatte mod Kbh H. Vores blikke mødtes da hun steg af. Jeg kiggede hende i øjnene, smilede og sagde tak. Og smilede varmt tilbage. Med overskud og sagde, selv tak. Det klarede vi jo udmærket.
Den ældre kvinde steg af på Høje Tåstrup station, den omsorgsfulde og insisterende kvinde fortsatte mod Kbh H. Vores blikke mødtes da hun steg af. Jeg kiggede hende i øjnene, smilede og sagde tak. Og smilede varmt tilbage. Med overskud og sagde, selv tak. Det klarede vi jo udmærket.
Og hvorfor bringer jeg så det her blogindlæg her, på min blog om Beijing og Kina?
Den venlighed og omsorg jeg mødte i toget den lørdag eftermiddag, minder mig om den venlighed og hjælpsomhed jeg selv møder i Kina, som en fremmed, der kan fare vild i køledisken i et supermarked, i et kvarter, på en banegård. Hver gang det er sket, har jeg kun oplevet venlig hjælpsomhed, omsorg for, at mit problem blev løst. Og hver gang har jeg tænkt over, hvor sjældent jeg har oplevet det, eller været vidne til det, i Danmark. Og hvor sjældent jeg selv har været opmærksom på, om nogen havde brug for hjælp, i Danmark. Oplevelserne har betydet, at jeg idag hjælper. Med et ledigt sæde, en ekstra hånd til en ældre buspassager, et opmærksomt spørgsmål, hvis et menneske ser søgende eller forvirret ud. Ved et busstoppested, i en lufthavn eller på gaden. Det er så usigeligt lidt. Det giver så ufatteligt meget igen.
Den venlighed og omsorg jeg mødte i toget den lørdag eftermiddag, minder mig om den venlighed og hjælpsomhed jeg selv møder i Kina, som en fremmed, der kan fare vild i køledisken i et supermarked, i et kvarter, på en banegård. Hver gang det er sket, har jeg kun oplevet venlig hjælpsomhed, omsorg for, at mit problem blev løst. Og hver gang har jeg tænkt over, hvor sjældent jeg har oplevet det, eller været vidne til det, i Danmark. Og hvor sjældent jeg selv har været opmærksom på, om nogen havde brug for hjælp, i Danmark. Oplevelserne har betydet, at jeg idag hjælper. Med et ledigt sæde, en ekstra hånd til en ældre buspassager, et opmærksomt spørgsmål, hvis et menneske ser søgende eller forvirret ud. Ved et busstoppested, i en lufthavn eller på gaden. Det er så usigeligt lidt. Det giver så ufatteligt meget igen.
