torsdag den 3. maj 2018

"En kvindes dyd ligger i hendes mangel på talent"

Jeg skrev sidste år et indlæg om de tiloversblevne kvinder i Kina - leftover women - veluddannede kvinder i midten af 20'erne (og ældre), som endnu ikke er gift. 

At der stadig er mere status i ægteskab end i uddannelse og karriere for kvinder i Kina, vidner en undersøgelse, som en ung kinesisk kvindelig fotograf, Guo Yingguan, foretog sidste år:
For især den ældre generation i Kina, blomstrer de traditionelle ægteskabsmarkeder i parker stadig, også i internationale metropoler som Shanghai og Beijing. Byer, hvor du også finder en overvægt af veluddannede unge kvinder og mænd, der har læst i udlandet og har eller søger stillinger i internationalt orienterede kinesiske eller internationale selskaber med en tilstedeværelse i Kina. Veluddannede, karrierebevidste, internationalt orienterede unge.

Guo Yingguang, besøgte sidste sommer et af de traditionelle "ægteskabsmarkeder", hvor forældre af ugifte børn finder sammen i håbet om at finde en passende ægtefælle til deres datter eller søn. Guo, som var 34 år og havde en Master grad, besluttede sig for at "sætte sig selv på markedet" og eksponerede således bl.a. sin uddannelse og sin alder.

En midaldrende kvinde sammenlignede Guo med en ejendom, og sagde hun var "...som et pænt hus på landet, der så godt ud, men var alt for gammelt". En anden kommenterede Guos uddannelse og mente, at det var godt nok med en Bachelor grad, for "hvorfor få en Mastergrad, en Bachelor grad er mere end nok."

Noget, der gav associationer til det gamle mundheld "en kvindes dyd ligger i hendes mangel på talent."

Ill. Bu Hua
Selvom ægteskabs-markederne fortsat lever, og ugifte unge (kvinder og mænd) klager over presset fra deres forældre og bedsteforældre om at blive gift og stifte familie, består nutidens unge kvinder i Kina også af kvinder, der ønsker frihed, økonomisk og personligt - og ikke ser ægteskab som "den eneste løsning". 

Piger som Guo Yingguang.

Du finder i øvrigt artiklen om Guo Yingguan nedenfor i mit indlæg.

Og så er der på den anden side kinesiske kvinder, som mener, at ægteskab med en rig mand er at foretrække frem for god uddannelse, et karrierejob og økonomisk uafhængighed. 

En af mine kinesiske veninder, en veluddannet pige med mand, barn og en god stilling, beretter om diskussioner med sine kvindelige kolleger, der mener, at det er langt bedre at blive godt gift end at få en god uddannelse, et godt job og kunne forsørge sig selv. De mener, at det er altså langt at foretrække, at være gift med en velstående mand end at skulle forsørge sig selv.

Så hendes kolleger - de unge, veluddannede kinesere - mener det samme, som de ældre i parken: hvorfor få en Master grad? Det er bedre at blive godt gift.  

Mens jeg tygger på Guo Yingguangs ord, tænker jeg over, hvad det er, der provokerer mig så stærkt. Jeg forsager hverken ægteskab eller mennesker, der fravælger arbejdsmarkedet for at passe deres børn, deres hjem eller deres ægtefælle.

Jeg provokeres måske, fordi jeg hele livet har dyrket mine talenter og har fortsat med at udvikle mig - for at lære, blive inspireret, inspirere andre, stille min nysgerrighed og for forene det, jeg er passioneret omkring med at tjene til dagen og vejen. Jeg har altid forsørget mig selv økonomisk og ikke kan forestille mig at skulle være økonomisk afhængig. Af et andet menneske eller af noget system.

Så det skaber stof til eftertanke hos mig, at i landet, hvor "kvinder bærer den halve himmel", som Mao sagde, finder du i det 21. århundrede stadig kvinder, der efterstræber at leve sammen med et andet menneske, først og fremmest for at blive forsørget. Og gerne godt forsørget. Jeg tænker, om det mon er Konfucius' ånd, der fortsat er så stærkt tiltede i det kinesiske samfund?

Kina bliver ved at overraske mig.