Værdien af arbejde

Min frisør, Kristoffer Liu, er selvstændig. Han åbnede sin egen frisør salon i 2015 i hjertet af Beijing. Efter at have arbejdet en årrække som ansat i en kinesisk salon, besluttede han at tage springet som selvstændig. Kristoffer starter sin arbejdsdag kl. 10 og lukker salonen kl. 20 - en arbejdsdag på 10 timer, 7 dage om ugen. Han har 2 timers transport hver dag, 1 time i hver ende. Så han går ud af døren kl. 9 og er hjemme igen kl. 21. Det første år holdt han ingen ferie, de sidste par år har han givet sig selv 2-3 ugers ferie i alt. Han har en arbejdsuge på 7 dage og holder heller ikke de enkelte officielle fridage, regeringen tildeler en kinesisk arbejdstager. Som selvstændig er han interesseret i at få sin forretning banket op økonomisk, derfor har han de første 2 år ikke udbetalt løn til sig selv, men kun til sine ansatte. Han kunne vælge at være almindelig ansat som tidligere - og få løn. Men han har valgt at have hånd på egen frisørsaks, med fuld frihed og råderet i sit arbejde, og fuld risiko mht. om han lykkes som selvstændig frisør. En arbejdsuge på 70 timer er hans dagligdag. 

 Var han almindelig arbejdstager i Kina, kunne han se frem til: En arbejdsuge på 40 timer, 5 dage om ugen (nogle arbejder 6 dage om ugen). Kristoffer er ikke ene om at have transporttid i forbindelse med sit arbejde; en stor del har 60-90 minutters transport til og fra arbejde, dvs. op til 3 timer hver dag i transport alene. I Kina er der ikke noget, der hedder hjemmearbejdsdag. Der er heller ikke noget, der hedder omsorgsdag eller feriefridage. Regeringen tildeler årligt 7 offentlige fridage i forbindelse med særlige mærkedage i Kina, dog arbejder vi ofte en del af disse fridage af ved at arbejde i weekenderne (ja), afhængigt af hvornår mærkedagene falder. Så det reelle antal offentlige fridage er reelt færre end de 7. Mht. ferie, så foreskriver ferieloven for en kinesisk arbejdstager, at: har du været ansat i 1-10 (i alt, dvs. alle dine ansættelser), er du berettiget til 5 dages ferie, 10-15 år giver dig 10 dages ferie, og mere end 15 års arbejde giver dig 15 dages ferie, dvs. 3 uger.

I 2011 diskuterede man i Danmark at øge arbejdstiden fra 37 timer til 38 timer om ugen, 60 minutter mere om ugen end man har i dag. Det kunne ikke realiseres.

Med jævne mellemrum ser jeg, at det diskuteres i de danske medier, at det skal kunne betale sig at arbejde i modsætning til at gå på kontanthjælp. Fordi skatten tager sin del af merbeløbet, eller fordi tilskud falder væk, forbliver rådighedsbeløbet uændret eller blot en anelse højere, end det du står i kontant-hjælp eller understøttelse. Uden at arbejde. 

Jeg ved, at Kina ikke Danmark. Og Danmark er ikke Kina. Og jeg forstår og respekterer, at der er flere ting i den danske debat end beløbet, man får i hånden hver måned.

At det også kan handle om, at højtlønnede får mere ud af den politik, der gennemføres end lavtlønnede. Jeg forstår også, det for nogle kan give logistiske udfordringer at arbejde længere tid. Jeg tænker også, at debatten er langt mere nuanceret end den vises i medierne, og at der er rigtigt mange, der gerne arbejder længere, og allerede gør det uden at se på klokken. Og entreprenører arbejder også længe og ulønnet i Danmark og andre steder i verden for at lykkes med deres projekter.  

Men jeg ser mig omkring i Beijing og tænker, det forekommer ganske enkelt ikke her. At du siger nej til arbejde, til at tjene lidt ekstra. Jeg har mødt mennesker, der tjente ekstra penge ved at køre privat taxa om aftenen og i weekenderne. Fordi de gerne ville tjene ekstra penge - og fordi de er tilflyttere og ikke rigtigt kender nogen her, så de vil hellere bruge fritiden på at tjene lidt ekstra end på at sidde og se tv. Jeg har venner, der oveni deres arbejde som lærere, giver privatundervisning i fritiden, selvom de har familie, børn og venner, der kunne fylde fritiden ud. Og der er talrige eksempler på mennesker her, der har en lille onlineshop på Taobao (kinesisk Ebay). 

Det handler nok om penge, at have flere af dem til barnets (fremover børnenes) fremtid, til forældrenes alderdom, til ny bolig eller ferier i udlandet. Men det handler også om at udnytte de muligheder, der er til rådighed. Også selvom du har et arbejde og en indtægt i forvejen. Nogen vil sige, at "ja, men mange kinesere tjener heller ikke særligt meget, så det er klart, de ser efter mulighederne for at tjene mere". Og det er sandt. Eller: "ja, men man har vel heller ikke et kontanthjælpssystem i Kina, hvor regeringen støtter dig". Jo, det har man, om end beløbet man får udbetalt, er mindre end i Danmark.  Det er ikke en skrøne, at de fleste kinesere kan leve på stort set "ingen ting", så de kunne også vælge at føre en meget sparsommelig tilværelse - og klare sig med det, de har.  De vælger at gribe de muligheder, de ser for at skabe sig et bedre liv. 

Der er mange gaver i at leve i et andet land end sit hjemland, at opleve en kultur, der er anderledes end den danske.

At se med egne øjne, hvordan mennesker også lever, arbejder, studerer med de muligheder landets politiske system giver dem. Jeg bliver ikke kun klogere på det land jeg er gæst i.


Jeg bliver især klogere på mit eget hjemland. Nogle gange bliver jeg også frustreret, og meget ofte bliver jeg virkelig taknemmelig. 

Rotter på loftet? Mus på Tiananmen Pladsen?

Det var søndag, ved stoppestedet for bus nr. 2. Lige udenfor metrostationen ved Tiananmen Øst.

Jeg stod i kø ved busstoppestedet og nød solen, der varmede, i den kolde november luft og den blå himmel over pladsen, mens jeg ventede på at bus nr. 2 skulle dukke op.  

Der var en del trafik af mennesker; voksne, der kom og gik, ledte efter deres busstoppe-sted, stod og hoppede for at holde varmen. Børn der spiste deres tanghulu, eller løb rundt for at slå tiden ihjel, inden de skulle videre. Vi stod 10 mennesker i en sirlig række. 

Ud af det ene øje så jeg det.


Noget bevægede sig ved foden af et af de træer, der står plantet på række langs med Chang An Jie, hvor busserne holder ind. Det træ, der står lige ved stoppestedet for bus nr. 2.

Inden jeg så, hvad det var, havde min hjerne allerede besluttet, at det var en gråspurv, der hoppede rundt for at finde et par krummer. Men gråspurven hoppede ikke, den løb. Og den havde en lang hale. Det næste min hjerne så besluttede, var, at det var en mus.

Jeg så et gråt lille dyr, med en lang hale. Den pilede frem og tilbage mellem benene på den forreste del af buskøen. Ingen andre end jeg kiggede ned og så den. Et splitsekund senere tænkte jeg, at det var måske var en lidt halvstor mus. Nu har jeg ikke set ret mange mus, og det er længe siden jeg så én sidst. Og det var vistnok en markmus. Den her mus var lidt større... Så min hjerne begyndte at overveje, om det mon var en rotte jeg havde set...? En rotte på Tiananmen Pladsen, lige midt i myldretiden ved busserne?

Jeg kiggede igen. Den var væk.

Var det en rotte? Den var ikke så stor. Plejer rotter ikke at være større?

Anyway. Der er rottelignende mus på Tiananmen Pladsen. Eller muselignende rotter. 

Jeg så det selv.