Nattergalen og andre småfugle i det kinesiske bybillede

..."Og nattergalen sang så dejligt, at kejseren fik tårer i øjnene, tårerne trillede ham ned over kinderne, og da sang nattergalen endnu smukkere, det gik ret til hjertet; og kejseren var så glad, og han sagde, at nattergalen skulle have hans guldtøffel at bære om halsen. Men nattergalen takkede, den havde allerede fået belønning nok."

En søndag stod jeg i metroen. Ved siden af mig stod en gammel mand. I den ene hånd havde han nogle avissider rullet sammen til et lille rør. Jeg tænkte ikke nærmere over det, før avisrullen begyndte at røre på sig...det puslede...

Jeg kiggede på røret og så i den ene ende noget, der lignede et orange net, ligesom dem der bruges til at opbevare mandariner i. I nettet så jeg en lille kanariefugl, der nippede i nettet. Den anden ende af avisrøret bevægede sig nu også. En noget mere utålmodig eller frihedselskende kanariefugl kæmpede for at komme ud i det fri.  Jeg så, at den ældre mand havde en stor pose fuglefrø i den anden hånd. De to småfugle i avisrøret kæmpede hver deres kamp for at komme fri. Og det skulle de nok komme, tænkte jeg.

For dagligt ser jeg ældre mænd, cykle eller traske af sted med små runde bambusbure, ofte er burene dækket med en fin "kjole" eller et dække. I buret sidder en fugl. Mændene sætter burene op i små træer og buske i de offentlige parker. Jeg ved ikke hvorfor, men måske er det for at give fuglen en følelse af at være i deres rette, naturlige element? Fuglene sidder så der i deres bur og kvidrer, for sig selv eller for andre - imens deres ejere tager sig en snak, en lur, en cigaret eller et spil kort.

Og der er vel egentligt en meget smuk tanke at tage sin fugl med ud i parker og steder, hvor andre fugle lever?