Det var onsdag morgen i marts, jeg vågnede tidligt ved en lyd, der er velkendt, men som jeg ikke hører så ofte i Beijing.
Lyden af en sneskraber af træ, der med menneskekraft taktfast skrabes mod fliserne i min gård. Lyden var en smule "tæt" eller blød... Jeg kiggede ud af vinduet og så et tykt lag sne på alle trægrene, tagsten og på gårdsfliserne.
Og det jeg hørte i gåden, var min nabo, en ældre mand, der var i gang med sneskraberen.
Himlen var azurblå, solen godt på vej op.
..senere ved 8-tiden på Nanzhizi dajie var morgentrafikken så småt i gang, da jeg gik ned mod subway'en ved Tiananmen East. Alleen af træer, hvis kroner giver dejlig skygge om sommeren. var nu hvide.
Et tykt flødskumslag af kridhvid sne lå alle steder og begyndte stille at drysse af, imens solens stråler skinnede på træerne og smeltede sneen.
De fleste mennesker på gaden stoppede deres morgentravle gang, fandt deres smartphones frem og tog billeder af den smukke snemorgen i Beijing.
Om aftenen, da jeg gik på Nanchizi dajie igen, på vej hjem fra arbejde, - var sneen væk.
I en lille lokal gade ikke så langt fra hvor jeg bor, ligger en lille blomterbutik. Jeg har købt mine blomster hos blomsterhandleren i de sidste 4 år, og jeg bliver nu behandlet som en god fast kunde af hende.
Butikken er ikke andet end "et hul i væggen", ca. 10 kvm. Inde bag butikken bor ejeren, med sin 14-årige datter, sin gamle mor og sin mand, på mindre end 10 kvm. Et simpelt liv, som mange kinesere lever det, i deres butik eller forretning, med et lille rum bagved, hvor der bl.a. står en større seng, der fungerer som sofa, lektiested og soveplads.
Igår eftermiddags gik jeg op i gaden for at købe blomster, men butikken var væk!
Kun ydermurerne stod tilbage, nogle håndværkere var igang, ikke med at rive det sidste ned, men at rydde op. Butikkerne skulle renoveres. Jeg gik over til restauranten overfor og spurgte, hvad der var sket med blomserbutikken.
En gammel mand, der stod på gaden og holdt øje med håndværkerne, hørte mit spørgsmål og tog fat i mig. "Butikken er flyttet, midlertidigt. Du skal bare gå ned af gaden og ind i butikken med medicin."
Jeg kiggede lidt forvirret på ham, og han sagde så: "Jeg følger dig derned!".
Ca. 150 meter længere ned ad gaden lå butikken med medicin så. Og inde bag i butikken stod der masser af blomster i vaser. Ja, min blomterhandler var flyttet ind i butikken med medicin - til hendes egen butik var renoveret og indflytningsklar igen. Hun snakkede og snakkede, var glad for at jeg havde fundet hende, og sagde, "til maj er jeg tilbage i min nye gamle butik igen!".
Blomster ER medicin, for øjet, for sjælen og for humøret :-)
Lyden af en sneskraber af træ, der med menneskekraft taktfast skrabes mod fliserne i min gård. Lyden var en smule "tæt" eller blød... Jeg kiggede ud af vinduet og så et tykt lag sne på alle trægrene, tagsten og på gårdsfliserne.
