Det er blevet koldt herude. Rigtigt koldt.De små skødehunde får tøj på, når de luftes i parkerne. Noget hundetøj er mere vellykket end andet. Nogle hunde ser overbærende ud, mens de trisser afsted efter deres herrer i den hjemmestrikkede. Mens andre hunde udstråler fnysende fornærmelse over en lidt for hjemmelavet stribet sag, der ikke ligefrem fremhæver en lille hunds fysik, når den har lavet lidt over måde. Og vandet fryser til. Floder, vandløb og søer.
Men det kyser ikke folk herude. De kan stadig finde en krog udenfor, hvor solen kæmper en stille kamp for at give lidt varme og vinden ikke kan komme frem. Og her fortsætter kortspillet eller Mahjong kampene over det firkantede brædt. Restauranter oplever gæster, der ikke kun beholder overfrakken på, men også huen! Måske de skal overveje at skrue op for varmen...Et lækker måltid på en skøn indisk restaurant mister sin gnist, når du kæmper med kulden over maden...Men det er som om at Beijingerne ikke mærker det på samme måde som os. De sidder bare helt stille. Og vænner sig til kulden. De beder i hvert tilfælde ikke om at få varmen skruet op, eller øllen lunet.
Enten er det et lunere februar der banker på, eller også har vi bare vænnet os til det. Men det følese knapt så koldt. Eller måske var det min smuttur til Singapore, der viste sine venlige 30 grader, der har gjort sit til at kulden føles knap så ulidelig. Eller også er det fordi, varmen omsider har fået sit greb om mit lille hjem, der i flere dage i starten af januar kæmpede en brav kamp for at komme op over 17-19 grader...:-)
