Leftover. Til overs?
Det er den betegnelse, man bruger for kvinder i Kina, der i en alder af 25-28 år endnu ikke er gift. I 2007 publicerede det kinesiske undervisningsministerium endda en officiel udtalelse, der beskrev kvinder, som i en alder af 27 år endnu ikke var gift til at være 剩女, oversat til "leftover women". Og ordet blev optaget i det nationale leksikon. I 2013 blev formuleringen ændret en anelse, såledels at leftover women blev til "gamle ugifte kvinder" på de nationale regeringers websites. Men begrebet "leftover women" findes stadig i vid udstrækning.
Hvis du kender til Kina, kommer det ikke som nogen overraskelse, at familien betyder meget i det kinesiske samfund; den har været og er fortsat et centralt omdrejningspunkt, for at sikre fremtiden. Forældre investerer i deres børn, så både barnets og forældrenes fremtid er sikret socialt og økonomisk. Et andet vigtigt begreb er respekt, respekt for dine forældre. I et hierarkisk samfund som Kina, betyder ens forældre ganske meget, og det er vigtigt at vise dem respekt. Bl.a. ved at indgå ægteskab.
Da Kina i 1979 indførte et-barns politikken, var der pludselig begrænsninger for, hvor mange børn, du måtte sætte i verden; i den periode blev der skabt en ubalance mellem antallet af kvinder og mænd i Kina: der er simpelthen flere mænd end kvinder. Årsagen til den ubalance skyldes, at der har været tradition for at foretrække drengebørn frem for piger, og derfor blev der foretaget flere aborter af pigebørn end drenge, ligesom flere piger blev bortadopteret. Og det overlader i dag Kina med et overskud af mænd.
Men, tænker du måske, det her med at skulle giftes bort inden man er 27 år, må da for længst være fortid. I et moderne land som Kina, der har udviklet sig med et så enormt tempo, må kvindesynet da være fulgt med? Og har man ikke ligestilling i Kina, var mænd og kvinder ikke lige allerede under Maos tid? "Women hold op half the sky", som Mao sagde.
CCP propaganda poster (Women hold op half the sky).
Det ved jeg ikke, om kvinder og mænd var lige under Maos tid. Det, jeg oplever i mine omgivelser bekræfter, at Kina som samfund både har udviklet sig enormt hurtigt og rigtigt meget. Jeg oplever også, at begrebet "leftover women" og det, der ligger i begrebet, fortsat lever.
Presset for at blive gift i en relativ ung alder er stadig present idag. Familien spiller fortsat en stor en rolle. Det samme gør respekten for dine forældre. Hver weekend kan du finde mange ældre mennesker, der mødes i parker. Ikke for at danse eller synge. De mødes med papirer, der beskriver deres barns baggrund (alder, højde, uddannelse, fødeby, sundhedstilstand; for drenges vedkommende desuden om han har købt lejlighed, om han har bil, og i så fald, hvilket bilmærke), for på den måde at finde den rette partner til deres barn. I 2017.
Min udlejers datter blev gift med en mand, som hendes forældre fandt til hende. Den mand hun først havde forelsket sig i, fandt hendes far ikke passende til datteren. Efter mange tårer og møder, der endte i uenigheder, giftede hun sig med den mand, som hendes forældre havde fundet til hende. Datteren var en højt uddannet ung kvinder på 26, med en kandidatgrad, studie i udlandet og et par års arbejde i Singapore. Og har veninder fra tidligere jobs, der fortsat ikke er gift og som beretter om problemfyldte møder med familien under det årlige kinesiske nytår, hvor kvinderne bliver bombarderet med spørgsmål, gode ideer, mulige match. Historier om, at unge forsøges matchet med en partner under kinesisk nytår, hvor de besøger deres forældre, er der mange af. Ligesom der er historier om kvinder, der køber sig en partner, for at få forældre til at tro, at de er i et kæresteforhold, så forældrene kan godt spare sig. Eller historier om unge, der ikke vil hjem til kinesisk nytår, fordi de ved, der venter dem, diskussioner om deres ægteskabelige status, bebrejdelser, forslag til en ægtefælde osv.
Sidste år tog make-up firmaet SK-II kampen up for "leftover women" lancerede en dokumentar lignende video, der hylder kvinder, singler, der kan forsørge sig selv. Videoen fortæller også om det pres, døtre føler fra deres forældre, og de forventninger til ægteskab forældrene har til deres døtre, så de ikke er - leftover women:
"Change destiny" SK-II video
Det er næsten umuligt at tegne et generelt billede i et land med mere end 1,3 borgere. Og derfor har jeg også mødt eksempler på det modsatte: kvinder der trods singlestatus, lever et lykkeligt liv, også i forhold til deres forældre, uden pres, tårer, hentydninger og weekender i parken i et forsøg på at finde en ægtemand til deres datter. Alligevel finder jeg det det tankevækkende, at man i 2016 laver en video om emnet "leftover women".
Det samme gør det faktum, at den ubalance, der er mængdemæssigt mellem kvinder og mænd, og som giver et ret stort overskud af mænd i Kina (34-36 millioner), i virkeligheden betyder, at der nærmere er tale om "leftover men", som artiklen i World Economic Forum meget rigtigt siger. Men det er ikke tilfældet. Leftover women begrebet lever fortsat, 2017.
("double happiness" (双喜,shuangxi), det kinesiske skrifttegn for "happy, joy", som typisk benyttes som symbol ved kinesiske bryllupper.
