”Nå, men har du så spist hund?” er et af de mange spørgsmål jeg er blevet mødt med efter jeg har bosat mig i Beijing, hovedstaden i Kina. ”For i Kina spiser de da hunde, ikke?”
Spørgsmålet bliver stillet kækt og lidt udfordrende af venner og bekendte i Danmark, der meget ofte selv har hund. Myten om, at hund er ligeså normalt på menuen som kylling og gris i Kina, lever i bedste velgående; men er – i alle tilfælde i Beijing – vel nærmest en myte. Faktisk har jeg kun oplevet hund på menuen én gang, på en koreansk restaurant i Haidian distriktet i det nordlige Beijing, området for R&D og IT firmaer og Beijings store universitetsområde.
I Kinas metropoler er hunde som kæledyr i gigantisk vækst. I et samfund med et-barns politik og en middelklasse, der oplever stigende velstand og overskud, anskaffer flere og flere mennesker sig en hund som kæledyr; et lille væsen de kan kaste deres omsorg på, i mangel af børn eller børnebørn, de kan forkæle.
En gåtur i min lokale park vidner om, hvor populær ”menneskets bedste ven” er: folk lufter deres hunde i parkanlæg, mødes med andre mennesker der har en lille hund, så hundene kan lege sammen. Ældre damer skubber deres bambusvogne på hjul foran sig, ikke med indkøbsvarer fra det lokale marked, men med en lille skødehund, der sidder og troner, mens den lader sig transportere. Og i vintermånederne, hvor kulden for alvor får sit tag i Beijing med minusgrader om natten på mellem -1 og -16 grader, iklædes menneskets bedste ven kreationer, købt eller hjemmestrikket, for at de små dyr ikke skal fryse. Og skødehundene fremviser mere eller mindre stolte deres kreative outfits på deres daglige ture, nogle endda med matchende sko (!).
De efterhånden mange butikker rundt i Beijings kvarterer, hvor du kan få din hund vasket, klippet, købe tøj og legesager til din hund er endnu et vidneudsagn, der understøtter at hunde som kæledyr er en voksende trend.
Én hund politik
For små er de, hundene. I Beijing må du nemlig ikke eje en hund, der er højere end 35 cm over skulderen, hvis du bor indenfor Ring 5. Et regulativ, som måske vidner om, hvor populære hunde er blevet som kæledyr.
I Shanghai har man taget endnu mere drastiske skridt for at styre det stigende antal hunde i byen, der menes at huse omkring 800.000 hunde. For nyligt er indført ”én hund politik”, så hver husholdning kun må have én hund. Og du betaler en årlig afgift for at holde hund i byen; for øjeblikket koster det RMB 2.000 pr år at have en hund, hvis du bor i centrum af Shanghai, en afgift der dog varierer i Shanghai, alt efter hvor du bor.
I Beijing var der i 2009 registreret 600.000 hunde som kæledyr, men tallet vurderes til at være en del højere, nogle mener endda dobbelt så højt.
Så mens de ældre damer lufter deres små hunde i Beijings, venter vi spændt på om der også her i byen indføres flere restriktioner mht. menneskets bedste ven.
