tirsdag den 17. februar 2015

Nu kommer foråret...!

NU kommer foråret. Snart.

I hvert tilfælde har en del af mit nabolag omkring Den Forbudte By lukket butikkerne for i år. De er draget hjemad for at fejre Kinesisk Nytår med deres familie. Eller Spring Festival, som det også hedder.
 
Og dermed efterlader de hovedstaden i sin egen stille rytme. Vejret trækkes lidt lettere, der falder en ro over byen, der er mere plads på gaden, på fortovvene, i de offentlige transport midler.

Og det er der ikke noget at sige til:

Jeg har googlet mig til, at man regner med at der foretages omkring 2,8 mia togrejser  - dvs. 70 millioner rejser om dagen - i den 40 dage lange periode, fra 4. februar til 15. marts. 春运 (chunyun), et begreb der dækker over en stigende transport af passagerer i forbindelse med det Kinesiske Nytår, sætter sit præg på Beijing. Der er tyst og stille, byen har gearet ned og gør sig klar til at holde ferie..
 
Så derfor er gaderne næsten tomme, busserne til at få en siddeplads i, butikkerne lukkede og byen mærkværdigt stille. 
 
Godt nytår igen! Vi ses  i Gedens år.