torsdag den 15. oktober 2009

Må man tage på pigerne bare fordi det er Nationaldagsferie?

Ja, det må man åbenbart.

Jeg oplevede en helt ny side af kinesiske mænd i går, da jeg var en tur på Tiananmen - sammen med tusindvis af andre kinesere.

Allerede da jeg kom ud på Nanchizi Dajie kunne jeg mærke, der var noget særligt på færde. Dagen fremkaldte minder fra sidste års nationale ferie i oktober, bare i en endnu større målestok i år, hvor Kina fejrer 60-året for den Kinesiske Folkerepubliks tilblivelse. Der var stille fra gaden, da jeg kom gående fra hutongen, og jeg kunne kun se en horde af mennesker, der gik på gaden, mens de vejrede med et kinesisk papirflag i hånden. Børn og voksne havde købt klistermærker - det kinesiske flag formet som et rødt hjerte - og havde klistret hjerterne på tøjet, på kinderne, på panden. ”Guldmedaljer” i en fin rød snor hang om halsen på de fleste mennesker. En gadget i anledning af 60-året. Og der var ingen biler i gaden, der var simpelthen ikke plads, for der var en folkevandring på kørebanen - ned mod Chang’an Jie, kendt som nationens første gade,38 km lang vej, der fører dig forbi den Forbudte By og Tiananmen (den Himmelske Freds Plads).

Tiananmen Dong, min subway station, var lukket og de første bange anelser begyndte at melde sig sammen med mindet om de mange mennesker, der var her sidste år. Vi gik nu i tålmodig gåsegang, og så langt mit øje rakte, når jeg rejste mig i min fulde 179 cm højde, så jeg – mennesker. På vej mod Tiananmen.

Følelsen af klaustrofobi sneg sig ind et øjeblik, men det var for sent at vende om. Spørgsmålet var, hvordan vi kunne krydse Chang’an Jie? Normalt er der tunneler under vejen. Det var der også i dag, men pga. de enorme menneskemasser var tunnelerne blevet ensrettet for fodgænger trafik, så du enten kun kunne gå ned eller kun kunne gå op, dvs. komme fra den modsatte side af vejen. Da jeg fandt den rigtige tunnel, gik vi igen i langsom gåsegang ned ad trapper, under vejen, og i en særlig lang sløjfe, der var afmærket med snore og politivagter for simpelthen at sprede mængden af mennesker maximalt.

På vej op ad trappen sker det. En eller anden tager mig på den højre balde. Jeg tænker ”dét er da løgn” , og jeg kigger til højre bagud og ser en mand, en kineser med det vildeste stenansigt stirre ligeud og op ad trappen, totalt målrettet. Jeg taler til ham, for jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det var en bevidst berøring, jeg mærkede. Og da han fuldstændigt ignorerer mig, ved jeg, at den er god nok: En kinesisk mand har taget på en vestlig kvinde.

Det er jo absolut ikke alarmerende eller dramatisk i 2009, og det er en ret almindelig oplevelse, hvis du befinder dig i et metro tog i Paris, Rom eller på Cairos gader. Men det er første gang, det sker for mig i Beijing. Jeg har masser af morgener og aftner stået ryg mod ryg, bryst mod bryst op ad kinesiske mænd i et tog eller i en bus, som for en dansker vil synes totalt overpakket - langt udover hvad loven og den menneskelige grænse for privatliv og blufærdighed tillader. Men i Beijing er der altid plads til en til, hvis vi rykker os sammen. Og aldrig, nogensinde har jeg oplevet ,at nogen rører ved mig. Snarere tværtimod. Det synes nærmere som om kinesere slår en lille usynlig ring af ”privatliv” omkring sig i disse situationer, selvom vi står så tæt, at du ikke engang kan liste et kreditkort ind mellem menneskemassen.

Så egentlig var det ikke selve ”befamlingen”, der overraskede mig , men det faktum at den skete under de her omstændigheder: den 3. oktober på vej op ad trappen til selveste Tiananmen - pyntet op til fest i anledning af 60 års fødselsdagen. Det bliver ikke større eller mere højtideligt for en kineser. Og der er så mange chancer i dagligdagen, hvis du skulle få lyst...


Kærlige oktoberhilsner
Lena

OL Part II

OL i Beijing Part II Fredag aften 28/8 og nat og igår aftes 29/8 øvede man HELE programmet til 1. oktober på Tian Anmen. Det hele.

Og igår afstes sad jeg i min stue med professor på arkitektskolen i Århus ven og drak vin - og vi ku høre hele det nostalgiske og MEGET nationale og MEGET følelsesladede program, som de øvede på Tian anmen. Uha det bliver godt da. Masser af trommer, masser af grædende violiner og kvindelige kinesiske stemmer. Og med garanti rigtigt mange røde flag der vejrer - den rigtige vej i vinden på dagen. Det var som at høre OL, men ikke se noget.

Og hvad gør man? Jo, man lukker da bare gaderne af omkring Tiananmen og sætter en militærvagt for hver 20 meter. På begge sider af gaden da.

Spærrer vejene, ikke kun for bil trafik, men altså for al trafik. Dvs. du skal have pas, ID med - så du skal kunne dokumentere at du bor i kvarteret, for at komme ind på vejene. Ja, altså for at komme hjem hvor du bor.......fredag nat kl. 03.30 gik en ven og ned mod vores hutong og blev stoppet, 3 gange, hver gang skulle han parlamentere som en sindssyg, vi skulle undskylde, vise nøgler på vores bopæl og pas og hele svineriet og jeg var sgu taknemmelig for at følges med en mand, der er rigtigt god til kinesisk, og som også kan vise lidt kinesisk ydmyghed og huske at "bu hao yise"..(undskyld) - eller havde jeg tilbragt natten på et hotel eller på en bænk, for der er altså ikke såååå meget samarbejde..hos politiet. Og han havde kun pas, ikke bopælsid med. Og jeg havde kun fotokopier af det hele, for jeg har lige afleveret pas og id, for at få fornyet opholdstilladelse (visum) og arbejdstilladelse for det kommende år...Lige et øjeblik fik vi begge to nok af Beijing.

Og i disse dage overvejer jeg at rejse væk første uge i oktober. Vi har fri - betalt fri forstås da! Det er jo den store oktober ferie iår - men jeg orker ikke at være spærret inde i Ciqiku Hutong uden masser af bøvl bare jeg skal hente en liter mælk...Bor sådan ca. 500 meter fra pladsen, og det fint. Bare ikke når de lukker subway stationen af, afspærre veje, og ja, butikkerne lukker jo, for de har ikke så meget forretning i de dage...ca. 30-40% har været lukket denne weekend, fordi der er for få kunder...Det her bliver mere nationalt end til OL, mindst lige så mange mennesker som under OL - og mine sociale holdning rent politisk kvalificerer vist ikke til at få hverken en sidde- eller ståplads til at overvære showet 1. oktober....

Så det tegner til at jeg køber en flybillet til Hanoi og tager 5-6 dage væk fra det hele.

Min vens kone er jo gravid og har termin slut oktober. hun spurgte pænt politiet hvad hun skulle gøre i oktober når det hele gik af stablen. Politiet kom forbi vores hutong og fortalte hos det gravide par, at de altså lukker gaderne de her dage i oktober, så ingen biler kan komme ind eller i umiddelbar nærhed af vores hutong.... Men hvad nu hvis hun skulle føde, spurget hun...

Jamen, så ville de da anbefale hende - at flytte.

Jeg lader lige billedet stå et øjeblik hos jer.

Herude ved vi ikke om vi skal grine eller græde, vi vælger nok at grine lidt, og så drømme os til når det er forbi, og så er der heldigvis 10 år til den næste militærparade. Så altså, de røde faner 1. maj i Fælledparken slår som en skrædder i himmelen i forhold til hvad vi får herude snart.

Kærligst
Lena