Ét er at læse et bykort, noget andet er at navigere i forskellige kulturer

Jeg har lige været i en boghandel på Wangfujing for at købe en bog, som min kinesisklærer har anbefalet mig. Han havde lånt mig sin udgave, som han havde købt i boghandlen tidligere.

Inde i butikken bliver jeg hilst velkommen af en ekspedient for hver 4 meter, der velvilligt tilbyder sin hjælp.

Jeg tager bogen op af tasken og spørger, om de har denne bog. "Mei you" (har ikke), siger ekspedienten prompte, uden at se på bogen. Kigger så alligevel på bagsiden, hvor hun finder ISBN nummeret og slår det op i boghandlens edbsystem, mens ekspedientkollegaen, der har tilsluttet sig vores selskab, siger: "Mei you".

Nå, bogen findes alligevel i edbsystemet, men på 2. sal i boghandlen, så "mei you" betyder måske "den er ikke lige her, hvor jeg arbejder, dvs. i mit område"? Jeg trasker op på 2.sal, finder en ny ekspedient, viser hende bogen og spørger, om de har bogen? "Mei you", sigern hun prompte, og fortæller mig så, at de har den på 1. sal - hvor jeg kommer fra. Jeg fortæller hende, at man siger på 1. sal, at bogen findes på 2. sal.

Oplevelsen på 1. sal (det første "mei you") får mig til at tænke på et foredrag, hvor Simon Gjerø fra Beijing Postcards - http://www.bjpostcards.com/ - under titlen "Mapping the Middle Kingdom" fortalte om bl.a. kinesernes måde at tegne kort på i forhold til den vestlige verden i tidligere tider. Han talte også om kinesernes manglende evne til at læse kort, f.eks. et bykort over Beijing. Rigtigt mange turister har oplevet at stå med et bykort i den kinesiske hovedstad og spørge en kineser om vej. Og meget ofte kan ingen pege ud på et kort, hvor du er eller hvor det sted du søger, er. Også selvom kortet er kinesisk. Hvorfor mon? Simons partner i Beijing Postcards fortalte, at faktisk var en by som Beijing delt ind i afgrænsede og aflukkede områder tidligere, som du skulle holde dig indenfor, hvis du boede der. Du kunne ikke færdes frit i byen, hvor du ville. Så også tidligere, kendte ganske få Beijing-borgere måske til, hvordan de skulle overskue deres egen by på et kort, da de kun kendte til det afgrænsede område, som de boede i...? Måske det er lidt det samme, jeg oplevede i boghandlen: Jeg fik svaret "Mei you", betød måske: "jeg kender kun mit eget område, som jeg er ansvarlig for og færdes i, jeg ved ikke, hvad der er andre steder, og jeg opsøger det ikke, for så går jeg ud over mit ansvarsområde. Og så kan det være, at jeg svarer forkert eller overskrider mit ansvarsområde.
Tilbage i boghandlen på 2. sal på Wangfujing bevæger ekspedienten sig over til den lille reol, hvor de engelsk-kinesiske ordbøger, står. Jeg følger efter ekspedienten, som ganske kort dvæler ved reolen. "Mei you", siger hun og begynder og gå....mens jeg spotter den lysegrønne grammatikbog, jeg efterlyser. Den står lige der, på 3. øverste hylde, 5 eksemplarer har de. Jeg nupper en bog og går hen og betaler. På vej hjem tænker jeg over min bogoplevelse, der er et skønt eksempel på, at vi forstår vores verdener forskelligt og navigerer forskelligt - blandt andet på baggrund af vores kulturer.

Invaderet af kaniner som på Fanø - velkommen til Kaninens År

De der har været på Fanø vil vide, at øen ikke kun er beboet af turister, kunstnere og fastboende jyder, men også af kaniner. På tidlige sommermorgener og -aftener kommer kaninerne frem fra deres huller, og landskabet kan være næsten overbefolket af kaniner med den karakteristiske hvide snip på bagen, undersiden af deres halestump, som hopper op og ned, mens de afsøger marker og sommehusområder for føde.

I Kina er det Kinesiske Nytår netop veloverstået, og vi er nu i Kaninens År.

Den kinesiske astrologi er funderet i det kinesiske horoskop (Chinese Zodiac), der består af 12 dyretegn, der hvert år ved kinesisk nytår skifter dyretegn, og vi er netop gået fra Tigerens År til Kaninens År. Derfor er der særligt mange kaniner Beijings gadebillede i disse dage:

Kaniner - levende - til salg i dyrehandler, for dem der vil have et levende kæledyr med sig hjem. Dyreværnsorganisationer er så bekymrede for, hvad der sker med de små dyr, når de kinesiske familier bliver trætte af kæledyret, eller når Kaninens År-effekten fortager sig.

Kaniner på menuen på flere restauranter for dem, der der synes at kanin skal spises. Kaniner i det klassiske nytårspynt, som du ser overalt i bybilledet og på døre og vinduer i kinesiske hjem.

I en kultur, hvor tøjdyr har en særlig status hos kvinder (i alle aldre), sælges der lige nu særligt mange tøjkaniner; og det hvad enten du er en lille pige på 5 år, en teenager på 14 år eller en fuldvoksen kvinde på 26 år.

Overalt i Beijing, lige fra storcentre i byens attraktive shopping kvarterer, til mindre gader omkring bl.a. Trommetårnet, finder du butikker og boder, der sælger tøjdyr og krammedyr til piger i alle aldre: Kaniner som pyntepuder til sofa og seng, kaniner som kramme-tøjdyr, kanin tøjdyr som vedhæng til skoletasker, rygsække og toptunede dametasker, kanin tøjdyr som vedhæng til mobiltelefoner. Eller huer formet som kaniner, eller hvad med punge og penalhuse formet som kaniner?

Med den enorme kærlighed til tøjdyr undrer det mig, at Build-a-Bear koncernen endnu ikke har etableret en workshop i hvert eneste storcenter i Beijing og de øvrige "Tier one" byer i Riget i Midten...?

Velkommen til Kaninens År!