Ét er at læse et bykort, noget andet er at navigere i forskellige kulturer

Jeg har lige været i en boghandel på Wangfujing for at købe en bog, som min kinesisklærer har anbefalet mig. Han havde lånt mig sin udgave, som han havde købt i boghandlen tidligere.

Inde i butikken bliver jeg hilst velkommen af en ekspedient for hver 4 meter, der velvilligt tilbyder sin hjælp.

Jeg tager bogen op af tasken og spørger, om de har denne bog. "Mei you" (har ikke), siger ekspedienten prompte, uden at se på bogen. Kigger så alligevel på bagsiden, hvor hun finder ISBN nummeret og slår det op i boghandlens edbsystem, mens ekspedientkollegaen, der har tilsluttet sig vores selskab, siger: "Mei you".

Nå, bogen findes alligevel i edbsystemet, men på 2. sal i boghandlen, så "mei you" betyder måske "den er ikke lige her, hvor jeg arbejder, dvs. i mit område"? Jeg trasker op på 2.sal, finder en ny ekspedient, viser hende bogen og spørger, om de har bogen? "Mei you", sigern hun prompte, og fortæller mig så, at de har den på 1. sal - hvor jeg kommer fra. Jeg fortæller hende, at man siger på 1. sal, at bogen findes på 2. sal.

Oplevelsen på 1. sal (det første "mei you") får mig til at tænke på et foredrag, hvor Simon Gjerø fra Beijing Postcards - http://www.bjpostcards.com/ - under titlen "Mapping the Middle Kingdom" fortalte om bl.a. kinesernes måde at tegne kort på i forhold til den vestlige verden i tidligere tider. Han talte også om kinesernes manglende evne til at læse kort, f.eks. et bykort over Beijing. Rigtigt mange turister har oplevet at stå med et bykort i den kinesiske hovedstad og spørge en kineser om vej. Og meget ofte kan ingen pege ud på et kort, hvor du er eller hvor det sted du søger, er. Også selvom kortet er kinesisk. Hvorfor mon? Simons partner i Beijing Postcards fortalte, at faktisk var en by som Beijing delt ind i afgrænsede og aflukkede områder tidligere, som du skulle holde dig indenfor, hvis du boede der. Du kunne ikke færdes frit i byen, hvor du ville. Så også tidligere, kendte ganske få Beijing-borgere måske til, hvordan de skulle overskue deres egen by på et kort, da de kun kendte til det afgrænsede område, som de boede i...? Måske det er lidt det samme, jeg oplevede i boghandlen: Jeg fik svaret "Mei you", betød måske: "jeg kender kun mit eget område, som jeg er ansvarlig for og færdes i, jeg ved ikke, hvad der er andre steder, og jeg opsøger det ikke, for så går jeg ud over mit ansvarsområde. Og så kan det være, at jeg svarer forkert eller overskrider mit ansvarsområde.
Tilbage i boghandlen på 2. sal på Wangfujing bevæger ekspedienten sig over til den lille reol, hvor de engelsk-kinesiske ordbøger, står. Jeg følger efter ekspedienten, som ganske kort dvæler ved reolen. "Mei you", siger hun og begynder og gå....mens jeg spotter den lysegrønne grammatikbog, jeg efterlyser. Den står lige der, på 3. øverste hylde, 5 eksemplarer har de. Jeg nupper en bog og går hen og betaler. På vej hjem tænker jeg over min bogoplevelse, der er et skønt eksempel på, at vi forstår vores verdener forskelligt og navigerer forskelligt - blandt andet på baggrund af vores kulturer.