Kan du huske min blomsterhandler, som var flyttet ind i en pharmaceutisk lignende butik, indtil hendes egen butik var færdigrenoveret?
陆梅 (Lu Mei) er nu flyttet tilbage i sin oprindelige bolig i den lille gade. Hendes blomsterbutik er idag ENDNU mindre end før og ligger ENDNU længere inde i den lille smalle, dybe bygning - men den er der. Og istedet for mere plads til blomsterne, er der nu mere plads at bo i til Lu Mei og hendes familie, der tæller mand, mor, datter og søn.
Tirsdag aften efter en lang dag på arbejde og kinesisk undervisning bagefter, beslutter jeg at tage en hurtig gang nudler på den lokale restaurant, da jeg stiger af bussen, nær mit hjem.
Restauranten er proppet til bristepunktet med gæster, der snakker, skåler, ryger - og ja, spiser.
Jeg får et lille bord og sætter mig og venter på mine nudler. Da mit øje fanger en ung pige.
Pigen sidder i et større selskab, hvor retterne spises ligeså hurtigt som personalet kan bære dem ind. Hun vinker og smiler til mig. Mine øjne glider videre i hendes selskab, og jeg ser, at ved siden af pigen sidder - "min" blomsterhandler. Lu Mei.
Pludselig bliver der råbt og vinket, folk flytter rundt ved Lu Meis bord - og inden jeg når ret meget andet end at sige hej - sidder jeg imellem Lu Mei og hendes datter. Snakken fortsætter lystigt, og Lu Mei fortæller sine venner, hvem jeg er. Mens vi sidder og nipper til de små retter, der endnu ikke er konsumeret, skåler og drikker, kommer mine nudler.
"Åh, nudler! Det kan jeg lave bedre! Næste gang du kommer forbi og køber 兰花 (de små orkider jeg altid køber hos hende), så skal jeg lave en gang nudler, som du ALDRIG glemmer smagen af! Ring næste gang, du kommer forbi, så laver jeg dig et måltid mad."
Hvornår du har sidst fået en middagsinvitation - af din blomsterhandler?
