søndag den 18. januar 2015

Køkulturer i Kina

Nogle af os husker en skoletid, hvor vi stod på pæne rækker i skolegården, inden vi gik ind til time i klasseværelserne. Række efter række stod vi der, to og to eller i en lang række, når klokken ringede ind til time.

Den anden dag, da jeg stod og ventede på bussen på Tiananmen, kom jeg til at se de fine rækker af mennesker, der stod og ventede på busserne; jeg var tilbage i skolegården. Pæne rækker, der helst ikke må brydes af "uautoriserede" rækker. For de "officelle rækker" er pænt aftegnede på fortovet med hvide striber og nummeret på den bus, der holde der. Så det er nemt at holde køkulturen. Og til at sikre at vi ikke forbryder os mod de hvide streger er en ældre dame i gul frakke med et fint rødt flag til at få os til at rette ind, hvis vi forbryder os mod køkulturen. Hun er "bussernes gårdvagt" og besvarer også spørgsmål fra folk om hvilken bus, de skal tage, hvor mange stop de skal køre.

Har du været i Kina - og måske især i en af de større byer - har du måske oplevet kinesisk køkultur? Eller manglen på samme, vil du måske tænke?

Jeg husker min første gang i Beijing, i 2005. Det var alles kamp mod alle - overalt, hvor køer kunne dannes. Ved billetlugen ind til Himlens Tempel park var mine forældre og jeg ved at blive løbet ned af 3 ældre kinesiske damer for at komme først til billetlugen. 



I fodgænger-felterne kæmpede vi med masser af fodgæng-ere og cyklister. Og menneske-masser bevægede sig ud i fodgængerfeltet hvad enten der var rød eller grøn "mand", var der en minimal mulighed for at krydse gaden, gik folk, rødt lys eller grønt lys.

Det første år, jeg boede i Beijing, i 2008, så jeg menneskemasser, der bogstaveligt talt kastede sig ind i subway toget, når dørene gik op på platformen, uden hensyn til folk, der allerede var inde i toget, eller folk der skulle af toget. "Først ud, så ind" princippet, som så smukt håndhæves i Københavns Metro gjaldt ikke her. Og der var dage, hvor jeg så folk kæmpe forgæves for at komme af toget, de måtte tage en station eller to ekstra, de kunne simpelthen ikke komme ud. Eller på, for den sags skyld.

Idag, i 2015, oplever jeg at folk høftligt spørger, om du skal af, hvis du står foran dem, vi vender og drejer vores kroppe, "krabber" os frem og tilbage, så folk kommer af i tide, og så der er plads til dem, der gerne vil på. Du kan stadig opleve "uciviliceret" køkultur i Beijing, mennesker, der maser og ikke kender til "først ud så ind" eller det med at vente i en række, men der er sket meget de sidste 10 år.


Når du tænker på, hvor mange mennesker der hver dag skal fra A til B, hvad enten det er med subway, med offetligt bus eller til fods over et fodgængerfelt, forstår du måske bedre kampen om - ikke at komme først,men blot komme frem. Omkring 8,5 millioner mennesker benytter alene Beijings subway som transportmiddel - om dagen.

Og rigtigt mange bruger 1,5-2,5 timer på transport til arbejde, hver vej, så de er oppe kl. 06 for at komme på arbejde, og hjemme ved 20 tiden om aftenen.

For at sikre en civiliseret køkultur er der mange steder indført et "gittersystem", så du går en form for gitter labyrent. På grund af luftforureningen overvejer Beijing regeringen lige nu, at genindføre restriktioner på privat bilkørsel,så du kun må køre hver anden dag i din bil, lige som det var tilfældet under APAC mødet i November maned sidste år. Genindføres restriktionen om privatbiler på gaderne i Beijing, skal der nok  for bliver brug for den gode kø-kultur. Og de ældre mænd og damer i gule frakker og røde flag, får travlt med at sikre ro og orden ved busser og subway tog.