Må jeg se din folkedragt?

Nationaldragter. Eller folkedragter. Så er der måske nogen, der sidder og fniser lidt og tænker på folkedanserforeningerne ude i det danske land, mens de tænker "uden mig"?

Jeg har lige været i Sydkorea. Og her er det en turistattraktion at iklæde sig den koreanske Hanbok kjole for pigerne. Turister bliver fotograferet i de historiske dele af byen, ved paladserne og især i Bukchon Hanok landsbyen, en gammel bydel i Seoul. Men jeg så også  flere koreanske kvinder iført deres Hanbok kjoler, når de besøgte stederne. Unge asiatiske piger lejer måske Hanbok kjolen som en lille "udklædningsgimmick" og bliver fotograferet sammen. Men der var også unge kvinder, der kom til paladserne i de smukkeste Hanbok kjoler og poserede, mens deres mænd tog billeder.

De nationale folkedragter er en voldsom kontrast til en storby, der er hypermoderne på alle måder: du har stort set wifi overalt, også ved historiske monumenter, paladser mv., elektroniske systemer på gaden fortæller dig, hvor længe du skal vente på den næste bus, metrosystemet er mere en veludviklet, og al information gives på koreansk, engelsk og kinesisk.

I løbet af min weekend i Seoul mødte jeg også en gruppe japanske kvinder, der var iført de smukkeste kimonoer på deres sightseeing tur. Og tennissko, for at kunne trawle de mange kilometer, vi går som turister. De tog altså lige en dags sightseeing tur i fuldt kimono udtræk, i 32 graders varme.

I Kina har vi qipaos, kjoler der er skabt i et stykke med de traditionelle kinesiske "knapper", der lukker kjolen i siden og ved kravebenet. Qipaos eller cheongsams har deres historie tilbage til Qing dynastiet, hvor Manchu kvinder bar løse qipaos. Kjolerne sælges den dag i dag i opdaterede trendy designs - ikke som pynt til at hænge i skabet. Både de løse cheongsams og de tætsiddende qipaos, og har deres oprindelse fra 1920'ernes vovede Shanghai, benyttes til fest og til daglig. Nogle af de historiske steder i Kina kan du blive fotograferet iklædt traditionelle kinesiske dragter, men slet ikke i samme omfang og på samme måde, som jeg så det i Seoul. I Sydkoreas hovedstad lejer du Hanbok kjolen for nogle timer og kan blive fotograferet i den, de historiske steder i byen. Eller du kan købe din egen Hanbok kjole. Hvis du har råd. Det er nemlig ikke nogen billig fornøjelse.  

Det fik mig til at fundere over, hvordan det kan være, at vores folkedragter ikke betragtes og bruges med samme stolthed, eller ikke nyder samme popularitet?

Den eneste undtagelse i Norden, som jeg kan komme i tanke om, er vores norske naboer. De iklæder sig deres folkedragter hvert år den 17. maj - nationaldagen - og ved andre festlige lejligheder. Det siges ,at 60-70% af alle nordmænd har en folkedragt, og at tallet har været i fremgang, (17.maj og den norske nationalisme).

Det kan man vist ikke sige for Danmark. Her kender jeg kun til Fanø, hvor folkedragterne bruges og ses, b.la. under "Fannikkerdage", der fejres lige om lidt (7.-9. juli). Udvider jeg begrebet Danmark til Det Danske Rige, er der dog Grønland, hvor nationaldragten bæres ved festlige lejligheder.  

Tilbage til Seoul. Ved alle historiske turistattraktioner var guider iklædt de nationale dragter. Og du kunne  som sagt leje en Hanbok kjole eller købe din egen kjole. Søndag morgen, min sidste dag i Seoul, var jeg på vej ud fra hotellet, da jeg så et par unge koreanske par med deres små poder, samt en fotograf. De to kvinder var - naturligvis - iklædt en Hanbok kjole, og det samme var den ene lille pige på bare 2 år. Folkedragten lever i bedste velgående i det hypermoderne Seoul.