I en lille lokal gade ikke så langt fra hvor jeg bor, ligger en lille blomterbutik. Jeg har købt mine blomster hos blomsterhandleren i de sidste 4 år, og jeg bliver nu behandlet som en god fast kunde af hende.
Butikken er ikke andet end "et hul i væggen", ca. 10 kvm. Inde bag butikken bor ejeren, med sin 14-årige datter, sin gamle mor og sin mand, på mindre end 10 kvm. Et simpelt liv, som mange kinesere lever det, i deres butik eller forretning, med et lille rum bagved, hvor der bl.a. står en større seng, der fungerer som sofa, lektiested og soveplads.
Igår eftermiddags gik jeg op i gaden for at købe blomster, men butikken var væk!
Kun ydermurerne stod tilbage, nogle håndværkere var igang, ikke med at rive det sidste ned, men at rydde op. Butikkerne skulle renoveres. Jeg gik over til restauranten overfor og spurgte, hvad der var sket med blomserbutikken.
En gammel mand, der stod på gaden og holdt øje med håndværkerne, hørte mit spørgsmål og tog fat i mig. "Butikken er flyttet, midlertidigt. Du skal bare gå ned af gaden og ind i butikken med medicin."
Jeg kiggede lidt forvirret på ham, og han sagde så: "Jeg følger dig derned!".
Ca. 150 meter længere ned ad gaden lå butikken med medicin så. Og inde bag i butikken stod der masser af blomster i vaser. Ja, min blomterhandler var flyttet ind i butikken med medicin - til hendes egen butik var renoveret og indflytningsklar igen. Hun snakkede og snakkede, var glad for at jeg havde fundet hende, og sagde, "til maj er jeg tilbage i min nye gamle butik igen!".
Blomster ER medicin, for øjet, for sjælen og for humøret :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar