Langt fra alfarvej - kvinderne bærer halvdelen af himlen - 半边天

Der er et udtryk på kinesisk ” 半边天” (ban bian tian). I min undervisningsbog referer udtrykket til, at ”kvinder kan bære halvdelen af himlen”, en metafor for kvinders styrke og deres rolle i samfundet, og givetvis også en reference til at kvinder spiller en aktiv rolle, både i hjemmet og på arbejdsmarkedet.  The projektet i det sydvestlige, fattige bjergområde tæt på Myanmar er ingen undtagelse. Også her spiller kvinder en fremtrædende rolle.

Heroppe, langt væk fra Menglian by på toppen af det hele, ankommer vi til the terrasserne og de mørke- grønne marker på bjergene, hvor sirlige rækker af mørkegrønne the-buske danner et fint mønster af terrasser på bjerget. Vi er i området for Wa og Lahu folket. De bor i bjergene, og her plukker kvinderne næsten dagligt the. Her ser du kvinder gå med med en kurv på ryggen og plukke the-blade og the-skud blandt fra 9 morgen til ca. 17 om eftermiddagen. The plukningen er kvinde arbejde.

En mor og datter plukker the sammen, deres hænder arbejde hurtigt og erfarent med at finde de nye skud og nippe dem af buskene. Et par kvinder går på skråningen, jeg ser kun et hoved med et tørklæde i ny og næ, når de kigger op eller går længere op ad bjerget til den næste række af buske. Et par børn sidder ved et træ i nærheden, oktober-ferien betyder, at de ikke skal i skole og er taget med i marken. Her leger de sammen, mens de voksne plukker the.

 

Mit øje spotter en ældre kvinde, hendes kurv med the blade på ryggen ser enorm ud, fordi hun er så lille og spinkel. På hendes jordlod har hun et lille læ-sted, hvor hun kan søge læ for vind og vejr, og samtidigt bruger stedet til at tømme sin kurv med the blade i løbet af dagen, så kurven ikke er så tung at have på ryggen.  Hendes læ-sted er blot 4-6 træpinde eller tynde pæle og et stykke blik som gør det ud for tag. Den gamle Lahu kvinde inviterer os gæstfrit indenfor og forsvinder så! Vi tænker, hun måske er genert pga. de ukendte ansigter, men snart dukker hun op igen, med en kæmpe græskarlignende agurk, som hun begynder at skære i store mundrette stykker til os. Hun forstår ikke ret meget kinesisk. Jeg spørger hvor gammel hun er. Hun ligner en gammel kvinde på 80 år - hun blot 62 år gammel, så vidt hun selv husker, siger hun og smiler.   

Vores sidste stop er hos YeYi, en 39 årig Wa kvinde, der har været med i det økologiske the projekt fra starten, i 2007.  YeYi bor i en lille Wa landsby ikke langt fra de the terasser, vi netop har besøgt.
 
YeYi forstod meget tidligt i the projektets start, hvad en merindkomst af salget af the, majs og sukkerrør kunne betyde for hendes familie, især for hendes børn. Det samme gjaldt ideen om økologi og forståelsen at gøre noget, der ville gavne naturen og dermed hendes børn, på længere sigt. Hun taler passioneret om projektet, og hvad det har betydet for hende og hendes familie, hvordan det var at være med helt fra begyndelsen, hvor der var megen skepsis og usikkerhed omkring projektet fra de andre Wa folk i hendes landsby. For hvad skulle de leve af, når de lagde en del af jorden om til økologisk the landbrug? Hvordan skulle de tjene deres penge, imens de ventede på at the buskene groede til ,og de kunne høste thebladene? Den lokale regering lovede at støtte familierne med penge og ris i de 3 år, det ville tage, før theen kunne høstes. Men efter det første år kom der ikke flere penge fra den lokale regering, blot ris, fortæller hun.

 

Hendes familie består af hendes mand, der er 15 år ældre end hende, og 2 voksne børn på 20 og 18. Manden taler kun Wa dialekt og forstår ikke kinesisk, hans arbejde er at dyrke de øvrige marker, de har. Sønnen aftjener sin værnepligt i den kinesiske hær, og datteren er rejst til Suzhou, hvor hun arbejder. 

YeYis hjem er et pælehus af træ; vi sidder udenfor på en form for veranda, der er overdækket af husets trætag, når du kommer op ad den udvendige trappe og når husets rum: 2 store rum og et par små rum udgør YeYis hjem. Det ene store rum benyttes som køkken; der er mørkt, i loftet er et hul og midt i rummet hænger en stor gryde over et åbent ildsted. Det andet store rum er stue og soveværelse; der står en stor seng op ad den ene væg, og feminine sko med hæl, YeYis sko, ligger under sengen. I et  et hjørne står et ældre, støvet fjernsyn, suppleret af en radio.

YeYis store drøm er et rigtigt hus, og det vil sige et hus af mursten, fortæller hun. Men med en årlig indtægt på omkring 20-30.000 CNY i alt, når famliens afgrøder er solgt, er det svært at rejse pengene til at bygge et hus, hvilket vil kræve omkring 70.000 CNY.

 

YeYi er en temperamentsfuld  og målrettet kvinde, hun taler med ansigtet, bekymrede rynker danner sig i hendes pande, når talen falder på penge og hendes helbred. Hun taler med stemme, ansigt og hænder, der ind imellem lægger sig på hendes ene skuldre. Ryggen gør ondt, hun er træt. Helbreddet driller, og for megen tid og for mange penge går til hospitalsbesøg for at finde ud af, hvad der er årsagen til smerterne i kroppen.

Murstenshuset synes langt væk.