Da jeg havde truffet min store beslutning om at rejse til Beijing og var igang med det store pakke projekt, tænkte jeg: du må have et par virkelig gode bøger med i kufferten, som kan hjælpe dig op, hvis humør barometeret er i bund, og du bare trænger til en god historie. Eller et godt grin. Maise Njor havde netop udgivet "Du ser træt ud - skal jeg holde dine bryster?", dén titel kunne jeg ikke stå for.
Idag var jeg - træt og svedig - på vej hjem fra Beiyu efter 4 stive timer med flere og nye skrifttegn og mere og mere komplekse sætningsopbygninger. Og en varme, der nu sniger sig op på de 29 grader. Og lige idag var jeg altså...træt og følte mig en smule slidt over at skulle afsted hver morgen kl. 06.35.
Så jeg så lige lovligt slidt ud, da jeg stod og hang i toget. Jeg kom til at kigge på en ung pige, der lidt i det skjulte sad og kiggede genert, men nysgerrigt, på mig, et fremmed (og lidt træt) dyr. Så kom jeg til at se hende lige ind i øjnene. Og smilte. Hun smilte igen, smilet voksede helt ind i hendes øjne. Og så var det hun begyndte at snakke og gestikulere. Og insistere på, at jeg skulle have hendes siddeplads. Ingen protester hjalp.
Mens jeg sad der og sundede mig lidt på en kostbar siddeplads i et proppet tog, kom jeg igen i tanke om Maises "....bryster". Ikke at nogen tilbød sig med andet end en siddeplads, men venlighed og overskud kan komme i mange forskellige indpakninger.
Humørbarometeret har ikke være på lavpunktet endnu, men nogle dage trænger jeg bare...til andet end kinesisk. Og så finder jeg "....brysterne" frem. Og får mig et godt grin. Og bliver lidt klogere. På mig selv. Og på andre.
Tak til dig, Maise, for de kloge og ustyrligt sjove klummer, du har samlet i "...brysterne." Og tak til den kinesiske pige, der reddede min "dårlige hårdag" :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar