Mingbai!?

Puhadada!

Uge 1 på skolebænken på Beijing Language & Culture University (BLCU) er nu gået. Og jeg gået fra ”hvad? Hvad siger hun (læreren)” til ”ok, jeg forstår nu 80%, jeg forstår i hvert fald, hvad det er jeg skal gøre og sige!”.

Kinesisk undervisning og pædagogik har været et lille chok for os alle, hvad enten vi kommer fra USA, Peru, Spanien eller Brasilien. Kun min klassekammerat fra Sydkorea ser ud som om, at sådan plejer undervisning at være derhjemme.

For det er:
At sige i kor efter læreren
At kalde din lærer ”x (navn) laoshi”
At komme til tiden (ellers bliver du skrevet op – vi flues af hver morgen
Helt sikkert at lave sine lektier og arbejde hårdt
At klappe af hinanden, når læreren fører an, hvis en af os har udmærket sig særligt godt.

Al undervisning foregår på kinesisk af kinesiske lærere – kun ca. 2% af undervisningen foregår modvilligt med engelske gloser for at forklare os det, vi hverken forstår eller forstår på kinesiske forklaringer.

Og – de taler hurtigt.

Så vores søde og tålmodige klasselærer, Shao laoshi, spørger nogle gange tålmodigt, andre gange mere utålmodigt ”Mingbai?” (forstået?). Og jo, det bliver mer’ og mer’ mingbai i ugens løb. Efter at være komplet rundtosset af 4 timers intensiv undervisning på kinesisk hver dag, så jo, mere og mere mingbai J

Hvad vi lærer? Vi har 3 forskellige slags undervisningstimer

- Listening (4 timer om ugen) – er primært udtale, udtale af b, p, m, f, c, a, ao, ue, ie, ai osv. Plus udtale af de 4 tonationer i det kinesiske sprog, der er så vigtige – hvor de 4 tonationer betyder at samme ord med forskellig tonation betyder 4 forskellige ting.
- Oral (4 timer om ugen) – er primært også udtale (som ovenfor) og det at tale kinesisk, formulere sætninger, svare og lære ord.
- "X" (12 timer om ugen, 2 hver dag, torsdag 4 timer i rap) - er undervisning i at læse og skrive (og HUSKE) de kinesiske skrifttegn.

Det sidste fag udmærker sig ved at vi hives op til tavlen, og der afholdes så diktat i de kinesiske piktogrammer; forstået på den måde, at læreren siger et ord – eller en sætning -(på kinesisk) og så skal vi gengive det på tavlen med skrifttegn. Pædagogisk er det dog blødt lidt op ved, at vi deles ind i grupper og må hjælpe hinanden.

Og fra at kunne 5 kinesiske skrifttegn, da jeg kom, kan jeg efter uge 1 nu prale af at kunne læse OG skrive - 30 skrifttegn! Til gengæld har vi vist 20 nye skrifttegn for til på mandag, men så har vi altså også haft fri fredag i den første uge…!

Er det hårdt? Ja!
Er et svært? Ja!
Har vi mange lektier for? Dét kan I gange med 100!

Hvis det samme undervisningssystem blev brugt i Danmark, havde ingen nok tid eller energi til at lave ballade, stikke ild til biler eller lave andre kreative ting, vil nogle fra den sorte skole derhjemme nok tænke. Til gengæld er der meget lidt plads til os studerende til at være kreative og udvise selvstændighed og initiativ i undervisningen, for undervisningen er meget struktureret, meget veldisciplineret og lader meget lidt plads til spørgsmål og diskussioner – man da vi jo er voksne mennesker på skolebænken (sådan da), diskuterer vi indbyrdes i timerne, blandt andet for at sikre at alle nationaliteter repræsenteret i klassen forstår kontekst og sammenhæng.

Min dejlige klasse består af 20 personer med helt forskellige nationaliteter, hvert eneste kontinent på kloden er faktisk repræsenteret, selv Afrika (Chad), og eneste religion, der nok ikke er repræsenteret er nok jødedommen. Vi har fra starten hjulpet hinanden, udvekslet mobil nr. og spist frokost sammen, udveksler gode ideer til at shoppe, tilbringe fritiden, barer osv. osv.

Og Haidian området, som BLCU ligger i, er et slaraffenland af gå-i-byen steder, selvfølgelig fordi der er så mange udlændinge i området pga. de mange universiteter. Men flere elever har stort set levet deres liv på campus, kun med en lille afstikker til det nærmeste supermarked. For du kan reelt set købe alt på campus. F.eks. er der flere enormt gode og ekstremt billige restauranter, hvor du kan blive mer’ end mæt for mellem 2,5 DKK og 16-17 DKK pr. person. Du kan godt svinge dig højere op på prisskalaen, men så skal du faktisk anstrenge dig. Og maden er enormt lækker, hvis man kan leve uden den hjemlige og vestlige kødgryde: vi kan spise kinesisk (flere provinser er repræsenteret, lige fra traditionel Beijing køkken, til stærk Sichuan køkken til Xinjiang, som er repræsenteret ved en ekstrem god muslimsk restaurant, der serverer brød (JA!), kebabs, superdejlige salater og lam i alle afskygninger. Men altså, er du mere til spansk mad som derhjemme, eller dansk – så kan det godt blive lidt svært, dyrt - og ikke svare til mors kødgryder derhjemme :-)