Hjem kære hjem

Det er jo meningen, jeg skal finde en nogenlunde permanent bolig, så Maggie og jeg går i gang med at besøge de mange agencies, der enten udlejer eller sælger boliger I de forskellige distrikter i det store Beijing. Alt skrives og tales på kinesisk, og Maggie arbejder hårdt for sagen. Men efter en kort dag med mange praktiske opgaver, f.eks. den lille sag at få et kinesisk SIM kort og et elektronisk bus/subwaykort, smider vi håndklædet i ringen stopper for den dag.

De første besøg mht. at finde bolig har ikke været vildt lovende, og synet af det første tilbud er næsten skræmmende: et lillebitte hummer, med stengulv, støvet, gemt væk helt nede i bag i en af hutongerne lejes ud. Døren er smukt rødlakeret, men indenfor ligner det ikke noget jeg kan forestille mig at bo eller leve i. et ”hul i jorden” – vel at mærke i hjørnet af værelset gør et ud for toilet. Og skal jeg i bad skal jeg bade der, blot undgå at træde ned i hullet…jeg takker nej for tilbuddet, selvom det lyde generøst, 2100 RMB pr.måned.

Er det OL’s kommercielle ansigt, der stikker hovedet frem nu?
Eller er vi bare naive og tror, at mit midlertidige lille paradis i Beijing kan findes på max. 1-2 dage?

Næste dag fortsætter vi jagten, det ser lidt lysere ud, men er alligevel hverken et sted jeg ønsker at bo og slet ikke et sted jeg kan se mig selv leve i en periode.

Så jeg griber til den velhavende luksus-studerendes nødløsning: jeg booker mig ind på et smukt, lyst og nyistandsat værelse i et hostel – i en hutong nær den Forbudte By. Og jeg tænker, at så har jeg købt lidt tid til boligjagten, og jeg har ro på mht. hvor jeg skal sove.

Så Saga Youth Hostel er mit pt. nye hjem. Jeg forsøger at skabe lidt hygge på mit natbord med små ting hjemmefra. Stines små, filtede påskekyllinger skaber dejlige minder hjemmefra, tak for dem igen, kære Stine :-)