Slået hjem i ludo

Med til at starte på BLCU hører en optagelsestest. Første test er at finde den bygning, jeg skal møde op i. Alt på campus står på kinesisk på trods af at det er et universitet for udlændinge. Efter en del besvær finder en venlig dame en nøgle og låser klasselokalet op, som gemmer sig bag en låst dør. Jeg er første elev.

Ind kommer en ældre og fin kinesisk herre, han siger en masse på hurtig kinesisk, jeg forstår 2-3 ord. Men forstår at den skriftlige test går ud på at oversætte skrifttegn til pinyin (mandarin kinesisk skrevet med latinske bogstaver). Der er lige den lille snage ved det, at jeg ikke kan skrifttegn…

Tilbage til administrationen for at få nyt lokale nr. – nu på en anden test. Tror jeg da.

Samme skriftlige test. Nu for elever, som betegnes som begyndere!

Flere ligeså forvirrede udenlandske studerende dukker op, de kan også kun pinyin og fatter ingenting. Vi deler forvirringen, hilser på hinanden og hjælper hinanden.
Efter at have taget testen, der for os helt nybegyndere består af at læse op fra pinyin, og besvare et par spørgsmål fra en meget hurtigtalende kineser, forlader jeg BLCU.

Første dag i skole er slut. Klokken er 9.30. Og i morgen er der ingen undervisning, vi skal bare have resultatet af vores test, som offentliggøres kl. 2.30, hvor vi også kan se, hvilket klasselokale vi så skal finde på mandag...!

Jeg føler det som om jeg har trukket det her kort i Matador, hvor du ikke indkasserer penge, når du passerer start, ligesom når du bliver slået hjem i ludo. Al den læseiver på Folkeuniversitetet i Århus med masser af selvtillid i rygsækken, jow, jeg kan godt tale lidt kinesisk! Men jeg fatter ikke ret meget af hvad de siger til mig, kan kun opsnuse et ord her og der. Så jeg skal starte på A level, har en fornemmelse af at skulle starte helt forfra med kinesisk. Men beslutter mig for, lige som tumlinge koppen til små børn, at det er lige meget. Det handler om at lære og få noget ud af undervisningen. At kunne tale og forstå kinesisk.