Til frokost hos Zhang Zhi Yong

Jeg er inviteret hjem til frokost hos Alan.

Alan eller Zhang Zhi Yong er min language partner. Aftalen er at øver engelsk med ham, han øver kinesisk med mig.

Alan er 34 år og har arbejdet 7 år som Investment Director i et kinesisk joint venture selskab, som han også er partner i. Han vil gerne udvikle sig professionelt, og han vil gerne udvide sit netværk indenfor sin professionelle verden. Derfor overvejer han at søge optagelse på Maquire University, som har en afdeling her i Beijing, for at tage en Master i finans. Det vil betyde, han skal følge forelæsninger og læse engelsk studiemateriale. Og først og fremmest skal han igennem et optagelsesforløb, der involverer et interview på engelsk.

Og selvom han har læst engelsk i 10 år i det kinesiske undervisningssystem, så synes han selv det kniber gevaldigt med at finde ordene og få tungen til at makke ret. Og der er noget om snakken. Men ønsket, viljen og motiviationen er der.

Alan bor i Beijing - udenfor den 4. ringvej i et kæmpe beboelsesområde at høje, høje huse (28 etager). For 4 år siden købte han en 4-værelseslejlighed. Og her bor han med sin kone, sin lillesøster og begge sine forældre, som har boet det meste af deres liv i Xinjiang provinsen.

Forældrene er pensionister idag, faderen arbejdede i 39 år som ingeniør i det statslige el-selskab, moderen gik derhjemme og passede deres to børn. Ingen af forældrene er født i Xinjiang, de kommer fra Henan og Guangdong provinserne.

Det er lørdag eftermiddag og vi skal hver øve et sprog, der ligger meget fremmed i munden på os. Han har inviteret mig hjem, for hans forældre vil gerne lave frokost.

Som en lille snack inviteres jeg på friske jordbær, store smukke røde jordbær - der smager af jordbær. Og for første gang får jeg - måske - et lille stik af savn over varme hveder, bøgeskov familie og venner derhjemme. For mig er jordbær indbegrebet af dansk sommer.

Her er de også en delikatesse.

Til frokost diskes der op med masser af lækre retter - som Alans far har forberedt. For når der er gæster i huset, er det Alans far, der står i køkkenet - og her er en mand der har styr på sine gourmetevner. Mens vi spiser og det lidt nysgerrigt og meget diskret kigger på, hvordan jeg styrer mine spisepinde, går snakken. Hvordan er Danmark, hvor bor jeg, hvorfor er jeg her, hvad synes jeg om Kina, og hvad er det nu den her "lecturer" som laver børnehistorier, hedder? Jeg fristes næsten til at sige, at Kina mere er H.C. Andersens land end Danmark.... hans navn popper i hvert fald oftere op i samtalerne herude end hjemme.

Efter frokost slider vi med de fremmede sprog - men efter den gode frokost ligger de måske lidt nemmere i munden ;-).